Nyhedsarkiv
Tidligere nyheder
TV-2
Nyhedstjenesten
E-mail service
|
The Holbæk Recordings 81: Nyt livealbum
I anledning af 40 års jubilæet vil TV-2 gerne sende en hilsen nede fra 80-erne, hvor det hele startede.
Det kunne være den aften i Elværket i Holbæk oktober 1981 hvor lydmanden lod en kassettebåndoptager køre med. 40 år senere dukker optagelserne op i en gammel papkasse hos hans lillebror.
Kvartetten syntes at det kunne være sjovt at prøve at restaurere båndet. Ved hjælp af moderne teknologi, små rettelser og overdubs lykkedes det at redde en halv times hæsblæsende tidsbillede fra begyndelsen af TV-2’s glorværdige karriere som popmusikere.
Der arbejdes på en senere udgivelse på vinyl og kassettebånd, men allerede nu kan resultatet høres hos din foretrukne musikudbyder på tv-2dk.lnk.to/TheHolbaekRecordings81.
Læs Gaffas anmelse af albummet * * * * *
– En Be Bab A Lu La podcast
I anledning af bandets 40 års jubilæum har to meget dedikerede fans produceret en meget fin podcast med gennemgang af hele udgivelser.
Der er masser af musik, gode historier, ingen reklamer... og så er den gratis.
– Lyt til afnittene online på spreaker.com/show/vi-taler-kun-om-tv-2
Nye datoer: 40 års jubilæumstour
er flyttet til oktober 2021
TV-2
fejrer 40 års jubilæum som
et af de meget få bands i
verden med nøjagtig den
samme besætning som ved
starten i 1981
Opdatering
9. september 2020: For
at overholde regeringens
anvisninger flyttes
jubilæumsturnéen til nye
datoer i 2021.
Jubilæet
vil blive markeret med
udsolgte koncerter i de
store byer i oktober 2021.
I
den anledning udtaler
bandet:
Vi kommer med 40 års sange
om livet og døden og alt
det ind imellem. Vi
trækker en linje ned
gennem historien og finder
de sange frem, som nærmest
synger sig selv, blandet
med de sange, som er vores
bud på noget tidløst og
eviggyldigt. Vi skal holde
en fest og hylde
fælleskabet, og vi vil
ikke have det mindste
imod, hvis koncerterne
giver anledning til, at
publikum skulle finde på
at synge med. Vi står
gerne på mål for
sammenhængskraften,
samværet og det folkelige,
og vi glæder os helt vildt
til at sparke 40-årsfesten
i gang!
– Se koncertkalenderen
her...
Læs
også: Koncertanmeldelser
Jubilæumstour 2021 –
Akustisk (del 2)
– i maj og juni
2021
Efter
en kæmpe stor efterspørgsel på TV-2’s seneste 40-års
akustiske jubilæumstour er der nu endnu en akustisk
koncertrække på vej i april og maj 2021. Denne gang
med tilføjelse af flere byer.
’TV-2
modtager stående bifald,’ skrev Fyens Stifttidende om
den seneste akustiske tour. ’En af de fineste
oplevelser længe,’ skrev Skive Folkeblad. ’Mellem sjov
og vemod,’ skrev Nordjyske og kvitterede med 5
stjerner. Også Gaffa uddelte generøst 5 stjerner til
det lykkelige orkester.
Den
udsolgte og anmelderroste 2020-tour kalder på en del 2
– og mens landet fortsat skruer op for teknikken med
virtuelle rum og online færden, skruer TV-2 ned for
selvsamme. I april og maj drager Verdens Lykkeligste
Band atter på landevejen med et akustisk setup.
Glæd
dig til en musikalsk oprejsning, når TV-2 lægger
landet ned i 2021 og finder sig til rette i din
hjertekule.
På
grund af regeringens retningslinjer, vil der kun være
et
begrænset antal billetter i salg – og der er
krav om coronapas for at få adgang.
–
Se koncertkalenderen her...
Læs anmeldelser
af de akustiske jubilæumskoncerter her!
Akustisk jubilæumstour 2020
– i november og
december
Tv-2
vil fejre 40 års jubilæet med en række akustiske
koncerter under hensyn til myndighedernes
retningslinjer for siddekoncerter.
Glæd dig til årets musikalske oprejsning, når TV-2 i
november og december lægger landet ned og finder sig
til rette i din hjertekule – og på din vej ind i et
nyt år. Bandet runder i 2020 et skarpt hjørne og kan i
samme ombæring løfte sløret for en unik og akustisk
jubilæumstour.
Fornyelse
er et nøgleord, når sange gennem 40 år opstår som en
spejling af en skiftende virkelighed, samfundet,
mennesker og den daglige trummerum. Netop derfor
dykker TV-2 direkte ned i det højaktuelle behov for at
stå sammen og finde håb – med en akustisk lyd som
favner med intimitet og nærvær.
På
grund af regeringens retningslinjer, vil der kun være
et
begrænset antal billetter i salg.
–
Se koncertkalenderen
– Læs
også koncertanmeldelser
Den sidste turist i Europa
Ud over
at vi alle blev sat på pause under coronaens skygge,måtte
også TV-2 se planlagte koncerter og festivaller aflyst
eller udsat.
Det gav
tid til at kigge indad og udad og resulterede i en
gendigtning og ny musikalsk fortolkning af Mogens Dam og
Henrik Blichmann´s sang fra 1948: Den
sidste turist i Europa.
–
Oplev musikvideoen her!
Læs Politikens
anmeldelse
af sangen her.
Udgivet
som single
Sangen
Den sidste turist i Europa er udgivet som musiksingle
– lyt
med hos din foretrukne udbyder her:
Danmarks
Lykkeligste Band på DR2 og DRK
–
en del af Temalørdag på
DR2
Jørgen
Bo Behrensdorffs meget roste
dokumentar om Danmarks
Lykkeligste Band blev sendt
som Temalørdag på DR2 den
28.12.19 Derudover blev
dokumentaren genudsendt på
DRK både den 29.12.19 kl. og
nytårsnat i det nye år 2020.
I
dokumentaren fortæller alle
fire musikere om mødet med
bl.a. Kraftwerk, hvordan man
holder sig på toppen og hvad
prisen er. Gennem mødet med
nye kunstnere som f.eks.
Minds Of 99 får vi også et
kik ind i fremtiden.
Du
kan stadig (gen)opleve
dokumentaren på DR TV /
DR.dk
'Greatest
Greenland' albummet nu også
udgivet i Danmark
Live
albummet, som kun udkom i
Grønland som fysisk CD i
2014, markerer TV-2’s
lange og tætte forhold til
det grønlandske publikum
Nu
har bandet besluttet at gøre
albummet tilgængelig digitalt
også udenfor Grønland.
Udover gæsteoptrædener af
bl.a. Brødrene Elsner fra
bandet Nanook, Nukaka,
Maasi, Malik og Nina
Kreutzmann kan man høre den
helt nye sang 'Lucky You' og
den i Grønland meget
populære ’Sæler, hvaler og
solskin’ som ikke er udgivet
før.
Albummet
kan opleves digitalt via
https://TV-2dk.lnk.to/GreatestGreenland
Genoptrykket
af cd'en (begrænset antal),
som kunne forudbestilles i
TV-2 Shop i oktober
2019, er udsolgt nu.
'Er
Vi Glade eller Hva' samt
tv-2 brystlogo t-shirts
–
Både en klassisk udgave og
en med sangtitlen 'Er Vi
Glade Eller Hva' fra det
nye album Tæt Trafik i
Herning
Den
ene nye t-shirt har et 'ER
VI GLADE ELLER HVA'
statement foran og tv-2 logo
øverst på ryggen/ved nakken.
Den
anden nye er en TV-2
klassik'sk – med et diskret
TV-2 logo foran på brystet.
Begge
sorte t-shirts med hvidt
tryk er i 100% bomuld.
De
pågældende TV-2 t-shirts
kunne indtil november 2020
anskaffes via TV-2
shop – og ellers ved
udvalgte koncerter.
Ny
klassisk TV-2 T-shirt
LIVE
I DIGTERNES LAND
–
Fotobog om TV-2 udgives
15. februar
Steffen
Brandt i Aftenshowet
I
Aftenshowet
på DR1 den 13. november
medvirkede Steffen Brandt –
lidt forsinket grundet tæt
trafik i lufthavnen – til en
snak om nye TV-2 album 'Tæt
trafik i Herning'.
Du kan (gen)opleve
interviewet ca. 19 minutter
inde i udsendelsen.
– God fornøjelse!
Direkte
ind som nr. 1 på iTunes
Det
nye TV-2 album 'Tæt
trafik i Herning' er
allerede et par dage efter
udgivelsen røget ind som nr.
1 over de mest populære
albums på itunes.
Nyt
album ude nu
Det
nye album 'Tæt
trafik i Herning' er
ude nu og du kan høre og
downloade det her.
Direkte
ind som nr. 1 på iTunes
Albummet er allerede et par
dage efter udgivelsen røget
ind som nr. 1 over de mest
populære albums på itunes:
TV-2
i Go' aften Danmark
Fredag
9. november på TV2
På
udgivelsesdagen for det
nye album 'Tæt trafik i
Herning' blev hele
Danmarks orkester
inviteret til en snak i
Go' aften Danmark på TV2.
Bandet
optråfte også med et par
sange live i studiet både
i første og anden afdeling
af programmet, nemlig
klassikeren 'Kærligheden
overvinder alt' og
titelsangen fra det nye
album 'Tæt trafik i
Herning.
Eksklusivt
signeret nyt album
–
Begrænset antal!
Indtil
udgivelsen kunne du
bestille et eksklusivt
signeret eksemplar af
TV-2's nye album 'Tæt
Trafik i Herning' hos
iMusic.dk
Snigpremiere
på nyt album
Det
nye album får titlen
'Tæt trafik i Herning'
og udkommer den 9.
november
Allerede
den 5. og 6. november
kunne du sniglytte de nye
sange på Bremen Teater i
København og Hermans,
Tivoli Friheden i Aarhus.
Ved
begivenhederne blev der
lyttet til albummet.
Derefter havde TV-2
inviteret Carsten Holm fra
DR, som interviewede
Steffen om hvordan
albummet og sangene er
blevet til. Til sidst
spillede Tv-2 et par af de
nye sange live.
–
Se også Steffen
præsenterer
snigpremieren her...
Ny
single ude nu:
Don't get me started!
Første
single fra efterårets
TV-2 album
Verdens
Lykkeligste Band har set
frem til at præsentere den
første single fra det
kommende TV-2 album. Den
er netop udkommet og
hedder 'Don't get me
started!'
Du
kan høre
'Don't get me started!'
ved at klikke her.
Det
er også en stor fornøjelse
at præsentere musikvideoen
til singlen Don't get me
started her i Biografen.
Danmarks
mest langtidsholdbare orkester
Igen
igen i top 10 blandt de
mest spillede danske
hovedartister i radio og
tv
Gramex
som repræsenterer de
udøvende musikere i
Danmark har offentliggjort
listen over de mest
spillede danske
hovedartister i radio og
tv 2017.
Gramex
skriver blandt andet at
'TV-2 har som det eneste
navn på listen været med i
top 10 så længe nogen i
Gramex kan huske. I stedet
for ‘Danmarks kedeligste
orkester’ kunne de jo
overveje at kalde sig
Danmarks mest
langtidsholdbare
orkester?'.
Top
10: Mest spillede danske
hovedartist i 2017
1.
Lukas Graham
2. Nik & Jay
3. Scarlet Pleasure
4. TV-2
5. Thomas Helmig
6. Mads Langer
7. Rasmus Seebach
8. Burhan G
9. Phlake
10. D-A-D
TV-2
indspiller nyt album
Foråret
og sommeren bruges på at
indspille det 19.
studiealbum, der
udkommer til efteråret
Danmarks
lykkeligste orkester har
efter mange års pause i
samarbejdet, genoptaget
forbindelsen med den
legendariske producer Greg
Walsh, og samtidigt
indledt et nyt bekendtskab
med Kristian Leth.
Det
der indtil nu er sluppet
ud af studiet, tyder på et
håndspillet og mere rocket
udtryk. Energien er i
front, siger bandet selv,
ikke uden en vis klædelig
jysk beskedenhed
En
af titlerne på det nye
album er: "Er vi
glade eller hva".
Og rejser spørgsmålet:
Er vi der hvor vi
forestiller os vi skulle
være?
Hvis ikke hvorfor så?
Og hvordan kommer vi
videre?
Store
temaer der skal et stort
voksent orkester til at
håndtere :-)
Danmarksturné i 2019
Albummet
udkommer i november og
følges op af en
landsomfattende
Danmarks turné i 2019.
Som
noget nyt deles koncerten
i en akustisk og en
elektrisk afdeling og af
samme grund, vil koncerten
denne gang tilbydes et
siddende publikum!
Billetsalget
til 2019-turnéen indledes
torsdag d. 24. Maj kl.
10.00 –
se koncertkalenderen her.
TV-2
spiller årets eneste store
sommerkoncert i Odense
Hvis
du drømmer om at opleve
TV-2 i løbet af
sommeren, skal du tage
til H.C Andersen
Festivals i Odense
fredag 24. august
Her
spiller 'Danmarks
Kedeligste Orkester' nemlig
årets eneste store
udendørskoncert.
Og
TV-2’s karismatiske
frontfigur kommer i bedste
eventyrstil til H.C.
Andersen Festivals med
troen på, at kærligheden
overvinder alt:
”TV-2
kommer til H.C.
Andersen Festivals
nu som før som altid med
fred. Og kærlighed. Eller
rettere sagt, troen på at
kærligheden overvinder
alt. Med udgangspunkt i
vores sang ”Eventyr for
begyndere” vil vi gerne
tilslutte os H.C Andersens
Festivals idéer om
fællesskab og
mangfoldighed, for det er
aldrig for sent at få en
lykkelig barndom," siger
Steffen Brandt.
Tre
i en-koncert
TV-2 sætter punktum for
fredagens koncerter i
Kongens Have. Man får
faktisk hele tre koncerter
med i prisen. Inden
'Verdens Lykkeligste Band'
indtager scenen, vil både
Love Shop og århusianske
Bogfinkevej optræde
tidligere på aftenen.
Dokumentarfilm
om tv-2
Historien
om tv-2 –
et af Danmarks mest
populære bands gennem 40
år
Filmen
omhandler tv-2 og de
sange, som af mange
danskere betegnes som
lydsporet til deres liv.
Sange som har afspejlet
tiden, samfundet og vores
egne helt almindelige
liv.
Hvordan
startede det hele? Hvordan
går man fra at være et
ukendt orkester i
provinsen, til at sælge
mere end 250.000 albums?
Hvordan holder man sig på
toppen og hvad er prisen?
Gennem mødet med nye
kunstnere får vi også et
kig ind i fremtiden.
Læs
mere om dokumentarfilmen
hos DR K.
Her
blev den sendt første gang
2. Juledag 2017.
Igen
blandt top ti
Den mest
langtidsholdbare danske
hovedartist i radioen er
TV-2. Som det eneste navn på
listen har Aarhus-bandet
været med i top 10 alle de
år, Gramex har talt op
Top
10: Mest spillede danske
hovedartist i 2016:
1. Lukas
Graham
2. Mads
Langer
3. Rasmus
Seebach
4. Nik
& Jay
5.
Burhan
G
6. Thomas
Helmig
7. Christopher
8. Phlake
9.
TV-2
10. Shaka
Loveless
Statistikken omfatter
danske udgivelser
afspillet i DR, TV2 samt
på kommercielle
radiostationer.
Kilde: Gramex
juni 2017.
Aarhus Cover 2017 T-shirt:
TV-2 – Nærmest Lykkelig
I 2017
genfortolkes
ikoniske albumcovers,
der er skabt i Aarhus
Det
første cover, der var åbent
for fotolkning af alle i konkurrencen,
var TV-2’s Nærmest Lykkelig.
Coveret er oprindeligt skabt
af billedkunstneren Jo Dam
Kærgaard:
Vinderen
af dette første Aarhus Cover
2017 blev Jacob Lundsgaard,
med en enkel tolkning af
temaet i samspil med Tv-2’s
eget logo.
T-shirten
– grøn, sort eller hvid –
med vinderillustrationen
kunne forudbestilles i
foråret, så den kan bæres
til sommerens TV-2
koncerter.
Forudbestillingen
kørte indtil mandag den 8.
maj, hvorefter det ikke
længere har været muligt at
købe t-shirten.
T-shirten
kunne bestilles her.
Årets Nordjyde fejret med pop,
musik og stjerner på
Da
TV2 Nords store show,
Årets Nordjyde, løb
af stablen i Musikkens Hus
i Aalborg, deltog TV-2 i
festlighederne med sangene
Randers Station og
Popmusikerens Vise (feat.
Jonny Hefty).
De
musikalske indslag kan
(gen)oplves her
hos TV2 Nord.
TV-2 spillede koncert til fordel
for Danmarks Indsamling 2017
Bandet bidrog
i
den gode
sags tjeneste
med koncert
i
Musikhuset i Aarhus
4. februar
Koncert med tv-2 i fjernsynet
nytårsnat
– 'TV-2 Pop, succes
og stjerner'
TV-2
på Smukfest 2016:
Sjælden totaloplevelse * *
* * *
–
Henrykte
anmeldelser fra DR, Gaffa
og B.T.
DR.dk
skriver om
"6
fantastiske
festivalkoncerter
der gik rent
ind":
Smukfest
bød på flere
glimrende danske
koncerter: Kim
Larsen, Gnags og
(ifølge mine
kolleger) Lis
Sørensen.
Men TV-2's
afslutningskoncert
på Bøgescenerne
søndag kommer
alligevel til at
sidde længst i
hoved og hjerte.
Bandet var
energisk og i
topform,
setlisten bestod
af et
slidsikkert
udvalg fra
bagkataloget og
var desuden
besat med
gæstestjerner.
Og så er Steffen
Brandts brug af
det danske sprog
iøvrigt finurlig
og forbilledlig,
både i
sangteksterne og
i præsentationen
mellem numrene.
Læs
også:
B.T.:
En totaloplevelse
af de
sjældne * *
* * *
TV-2
blandt de mest spillede i 2015
–
Verdens
Lykkeligste Band
er
på top 10 over de mest
spillede
hovedartister i radio
og tv
Top
10: Mest spillede
danske hovedartist i
2015:
1.
Lukas Graham
2.
Rasmus Seebach
3.
Marie Key
4.
Scarlet Pleasure
5.
TV-2
6.
Rasmus Walter
7.
Patrick Dorgan
8.
Medina
9.
Stine Bramsen
10.
D-A-D
Statistikken
omfatter danske
udgivelser
afspillet i DR,
TV2 samt på
kommercielle
radiostationer.
Kilde: Gramex juni
2016.
'Fantastiske Toyota' fylder 35
år
–
11.
maj 1981 år debuterede
TV-2 med albummet 'Fantastiske
Toyota'.
I Søndagsavisen
ser Steffen
Brandt tilbage på
albummet, de unge år og
kærligheden:
»Da
vi indspillede ‘Fantastiske
Toyota’, havde vi prøvet det,
vi kalder ‘Broadway the hard
way’. Vi havde overlevet alle
de sure jobs, hvor ingen gad
høre det, vi spillede. Da vi
nåede frem til at skifte
udtryk og navn fra Taurus til
TV-2, var vi udlærte. Vi
syntes, vi havde styr på
sprog, musik og virkemidler,
og blev ikke slået omkuld af
en lille smule modgang. Vi
kunne ikke vide, om vores
projekt ville lykkes, men vi
var indstillet på at kæmpe til
sidste akkord.«
Læs
hele artiklen i
Søndagsavisen
De
10 bedste TV-2 sange i 2016
–
YouGov
har spurgt
1.009 danskere
for Søndagsavisen
Statens
Kunstfond hædrer
Steffen Brandt
TV-2's
frontfigur er blevet tildelt
livsvarig hædersydelse
I
begrundelsen for tildelingen af
hædersydelsen nævnes det at
"Steffen Brandt synes at være
drevet af en konstant ambition
om at genopfinde sig selv
samtidig med, at man som lytter
aldrig er i tvivl om det særligt
brandtske - det spydige,
sarkastiske, kærligt-kritiske og
altid rammende hverdagssprog,
hvormed han har formået at
definere den danske tolkesjæl nu
igennem snart fire årtier. Her
er teksten fuldstændig central
og uadskillelig fra musikken.
Når sætninger og ord som: bag
duggede ruder, rigtige mænd
eller
småt brandbart dukker
op, henledes tankerne på Brandt
og bliver et vidnesbyrd om den
påvirkningskraft, en popsang
eller poptekst har på os, når
den kunstneriske kvalitet er
allerbedst."
Det
danske sindelags begavede
seismograf
Som Dorte Hygum Sørensen skrev i
Politiken i et 60-års
fødselsdags-interview:
"Mere kontinuerligt end nogen
anden sangskriver har Steffen
Brandt i tre årtier været det
danske sindelags begavede
seismograf."
Siden
1981 har Steffen Brandt været
kendt ankerperson i TV-2. Her
har han komponeret sange til 18
fuldlængdealbums. Musikalsk er
Brandt rundet af new wave-rocken
fra især Storbritannien og var
op gennem 80'erne i opposition
til postrockens æra, hvor han
insisterede på sine komplicerede
popsange.
Steffen
Brandt har komponeret sange til
en række danske artister
heriblandt: Peter Belli, Sanne
Salomonsen, Michael Falch og
Lis Sørensen.
At
Steffen Brandt har haft
afgørende betydning for den
danske sangskrivertradition og
stadig er til inspiration for
også unge sangskrivere, ses i en
række samarbejder med yngre
kunstnere som f.eks. Tina Dlckow
og Julie Maria, men også i hans
engagement og kuratering i
forbindelse med koncertrækken
Uden for Sæsonen på
Bornholm.
"På
smukkeste vis balancerer Steffen
Brandt kunstneriske integritet
og det brede folkelige. Derfor
indstiller Statens Kunstfonds
Legatudvalg for Musik med glæde
Steffen Brandt til en
hædersydelse."
|
Nyt
på hjemmesiden:
Se forsiden
|