Kunstkalender 1999 med
TV-2 maleri
- Kalenderen kan kun
bestilles gennem AIDS-Fondet
TV-2 og rockens
livmoder
Af Johannes Andersen, Aalborg
Det var
lørdag nat. En mørk og halv klam
lørdag nat. De fleste havde allerede fået
musik nok til flere måneder frem i tiden. Benene
var trætte. Ryggene stive. Maven lidt svumpet af
øl. Men ifølge programmet for Roskilde
Festival 1998 skulle TV-2 spille klokken 2.30.
Med Karen og Svend til koncerten
Karen, der går i 2. G i Nykøbing, gad
egentlig ikke at se mere. Men nu trak vennerne, så
hvorfor ikke. Om ikke andet så fordi TV-2 plejer at
være rimeligt gode til at få folk med. Et
indtryk der stadig holdt ved, selv om de var lidt tamme,
sidst Karen hørte dem. For meget dansktop og
fællessang, som hun sagde.
Svend, der er frisør i Horsens, var også
ved at være mere end færdig. Men han havde
aldrig hørt TV-2 live, så nu skulle det
være. Også selv om vennerne ikke gad mere: -
De laver nogle gode melodier og så er de ret sjove.
Især ham der Steffen Brandt.
Det var ikke bare Karen og Svend der havde fået
lyst til endnu mere musik, dér midt imellem en
godt brugt lørdag og en flad søndag. Det
store telt ved Roskilde Festivals grønne scene
blev langsomt men sikkert fyldt op af forventningsfulde
mennesker i alle aldre. De fleste havde set bedre dage,
og trætheden var i den grad ved at overvinde de
fleste. Man brugte ventetiden til at fundere over,
hvorvidt TV-2 overhovedet gad stille hele anlægget
op, og om de overhovedet gad spille, på det her
tidspunkt.
Ikke bare noget de lod som om
Men pludselig gik tæppet, og midt i røg,
damp, billeder og sange fra den nyeste CD Yndlingsbabe
foldede TV-2 sig ud i en glad og varm koncert, med masser
af overskud til virkelig at få folk med. Karen
kunne i hvert fald ikke klage. Hun fik hvad hun
drømte om, og efter koncerten var hun både
svedig, hæs og fuld af begejstring. Godt nok var
der masser af dansktop og fællessang, men det var
rigtigt. Det var ikke bare noget de lod som om. Det var
rigtigt, som Karen fortalte med begejstring i stemmen:
-Vi sang med fordi vi var glade for at være der,
alle sammen samtidig.
Efter en håndfuld af de nyere sange fra
Ynglingsbabe og Kys Bruden, begyndte Steffen Brandt og
det solide hold bag ham, bestående af Hans Erik
Lerchenfeld, Georg Olsen, Sven Gaul, Unge Nilsson og The
Århus Horns på klassikerne. Eksempelvis
på den længselsfulde tur bag de duggede
ruder, på et intenst kik på lanternen,
på ønsket om at skabe verden perfekt,
på tur til de københavnske forstæder,
hvor publikum blev slæbt både frem og tilbage
og be-bab-a-lu-la og hele vejen hjem igen, og på
drømmen om de unge, ræven og
rønnebærrene. Krydret med Beatles' gamle
klassiker Penny Lane, og masser af veloplagt
småsnakken af Steffen Brandt.
Det var uden sammenligning det bedste Svend havde
hørt på Roskilde Festival dette år.
Her gik samspillet mellem orkester og publikum op i en
højere enhed, holdt sammen af det grønne
telts indkapslende sider. Han havde kort sagt haft det
rigtigt godt.
En af dette års bedste koncerter
Det var heller ikke helt forkert. I dette varme
grønne telt, under nattens sorte himmel og med en
sol, der så småt var ved at tage sig sammen
til en ny dag, befandt vi os alle i rockens livmoder. I
en tæt, varm, pulserende og livgivende hule. Der
hvor tiden står stille, hvor glæden og
engagementet får et ekstra pust af ny liv. På
Roskilde Festival 1998 lavede TV-2 uden tvivl en af deres
bedste koncerter på dette års turné.
Der manglede dog én ting. Ølvognen.
Allerede i begyndelsen af 80'erne drømte TV-2 om
at spille på Roskilde Festival, og dengang ville
man snige sig ind på festivalen, skjult i en
ølvogn, hvor man pludselig skulle trække
forhænget fra, og så stod de der. Samme
år blev de imidlertid udtaget til holdet på
Roskilde Festival 1981, og så gik den plan jo i
vasken.
Siden 1990 har TV-2 været udelukket fra Roskilde
Festival, og der er gået enkelte rygter om endnu et
fremstød i en ølvogn. Men heller ikke denne
gang blev det nødvendigt. Det kunne ellers
være lidt af en oplevelse: TV-2 i en Tuborg-vogn
på Roskilde Festival. Nogen ville ligefrem tale om
en provokation.