 |
|
|
|
 En fattig studerende og Rockshow i ÅrhusKære tv-2! Jeg så jer sidste gang live til Grøn Koncert sidste år, ude i skejby... det var en fantastisk oplevelse - som altid. Jeg er vokset med tv-2 - min mor og min bror hørte meget tv-2 - og jeg var ganske spæd da jeg kunne synge med på „Kalundborgbåden", men jeg havde i år set frem til at kunne se jer live igen, men da jeg tjekkede tourplanen ud, stod der kun århus én gang: Rockshow på Tangkrongen. Havde jeg ikke været en fattig studerende havde det jo ikke været noget problem økonomisk... men da 160kr er meget for kun at høre tv-2 i en times tid måtte jeg desværre give op... (og nu kommer pointen:) Hvorfor spiller I ikke en solokoncert for jeres ÆGTE fans i jeres hjemby Århus... Jeg vil gladeligt og gerne betale det dobbelte af en rockshowbillet for at komme til tv-2 solokoncert! Jeg håber I vil tænke over det, det vil helt sikkert blive endnu et hit. Tak for fantastiske melodier og tekster til Århus' eneste rockband... Håbefulde hilsner Andreas i
Århus
 Besøg i SisimiutVi havde besøg af TV-2 i Sisimiut i december 2001. Hvilket band, hvilken koncert, hvilken aften, der stod en bag mig og råbte Steffen er sgu gud, det er han nok ikke, men det er tæt på. Håber at se jer her oppe i det kolde nord igen, det varmer, tak for en kanon aften hvor det hele kogte som i de gode "gamle" dage. Endnu en gang tak til TV-2 for en kanon aften. De bedste hilsner Anders G Ratzow
TV-2 til det årlige balVantroen var stor dengang foer jul, da rygterne begyndte at svirre i Beijing og oevrige pastorater: TV-2, det ellers saa kedelige orkester, ville agere husorkester til det aarlige traditionsrige danske bal. Saadanne rygter spreder man ikke bare for sjov! Men, naar nu selv TV-2's hjemmeside efterhaanden maatte krybe til korset og bekraefte, jamen saa maatte der jo vaere noget om det. Der kan siges meget godt om det aarlige danske bal..og det blev der saa! Men festen startede foerst for alvor, da Bornholmervisen buldrede ud af hoejtalerne og de ioevrigt ulasteligt klaedte musikanter betraadte scenen. Ikke meget af en scene, ikke meget af et lysshow, ikke halkoncertlyd, men til gengaeld en stemning, som jeg tror arrangoererne ikke havde turdet droemme om. I mine 32 aar har jeg aldrig forestillet mig at skulle opleve kinesere synge med paa „Fantastiske Toyota" (det var den nemmeste at laere dem paa forhaand). En stor tak til TV2 for at spille de nye og de gamle.. og for at holde os ud - ogsaa efter koncerten.. men vi skulle jo lige hoere, om man nu ogsaa kan leve af det der! Hvis I kommer igen til naeste aar, saa lover vi til gengaeld at blive herude. Finn, Beijing, Kina
Whatever Happened... på grammofonenForleden fik jeg endelig Taurus-album-met »Whatever Happened To The Sixties«, og selvom jeg lader Tresserne være Tresserne, havde jeg kuldegysninger af spænding, da jeg satte Taurus-skiven på. Dette stykke Århushistorie, dette klenodie fra dengang T-ingene V-ar på 1-gelsk, havde jeg forventet ville fremkalde præ-(tv)2-yota-agtige toner i mine højttalere.. Men dét gjorde det ikke. I stedet liflede bluesinspirerede klange - med trommespillet i forgrunden, typisk 1970'er-Hammond, sprød guitar og den ellers velkendte trompetlyd - sig frem til mine forvænte ørechokoladeboller. Hvad der dog tager længere tid at forlige ørerne med, er Steffen Brandts unge stemme. Er det virkelig ham? Ja det er. Men først fremme ved det tredje nummer, »The Everlasting Gorgonzola« begynder den spæde genkendelse. Den bliver mere tydelig i nummeret efter, »When Every Song Is An Old Song«, som musikalsk i øvrigt passer utrolig godt til sin titel, idet den (parodistisk?) benytter sig af alle tænkelige klicheer (men, easy now, no relation til Brandts optræden i Kliché). Vores nu velkendte Brandt kommer tydeligst frem på den korte, men lystige »Parasite«, den mere rock'n'rollprægede »Rock Hilda Aus Hamburg (Hamburg A'Gogo)« og afslutningsballaden, som er titelnummeret. »Whatever Happened To The Sixties« er en indtagende plade. I al sin enkelthed. Umiddelbart kan lytteren endda koncentrere sig udelukkende om musikken, idet teksterne jo er på engelsk.. men ved nærmere eftersyn (og -lytning) skinner den så velkendte filosofiske satire - eller er det satirisk filosofi - igennem på hvert eneste nummer. Så på dét plan ER det præ-tv-2! Men der er langt fra The Sixties til Amerika.. Bjørn H.B. Clasen
Minderne boblede frem fra de unge årDet er mandag aften, min kæreste er i København. En kammerat kommer forbi, for sammen at drikke nogle øl, tale sammen som i gamle dage. Omkring halvejs igennem aftenen ryger TV-2's greatest på, med en slet skjult nostalgisk udtryk fanges vi begge af fortiden, sjove historier og gode minder kommer frem. Fremtiden sættes i relief i forhold til det årelange venskab. Alt sammen til tonerne af TV-2's klassikere. Hawk
Surprise-tur i bøgeskoven til TV-2I 1989, helt præcist d. 12. august var tv-2 på plakaten ved den nystartede Rock under Broen koncert i Middelfart. Og som en 17 årig knægt, ville jeg gerne med til denne nyskabning. Derfor kontakte jeg nogle af dem jeg havde gået på tekniske skole sammen med. Vi var alle gået videre enten i lære eller på videregående uddannelser, så det var en god måde at komme videre på. Vi skulle mødes hos Lone som var bosat i Middelfart, så det var jo dejligt nemt at overnatte hos hende. Men Lone havde en særlig „trang" til at smede folk sammen, så hun havde udset at jeg og hendes venninde skulle kædes sammen denne aften. På det tidspunkt kendte jeg ikke særligt meget til tv-2, og kunne faktisk ikke høre forskel på dem eller Gnags (ups). tv-2 skulle afslutte koncerten, og jeg var lidt i den mening, „nå ja, det er sikkert fint, lad os nu komme hjem i varmen og få os en øl". Tøserne hoppede og sang i vildens sky. Jeg blev grebet af stemningen, og prøvede at synge med på de få sange jeg kendte. Og stemmingen imellem Lones veninde (Ann) og jeg, blev også mere intens. Ann og jeg gik hånd i hånd, fra koncerten, og gik småkyssede hinanden på vejen hjem til Lone. Det endte med at vi blev kærester, flyttede sammen, fik en knægt og blev gift, og hvad der ellers høre til. Og jeg blev selvfølgelig mere interesset i tv-2, og har i dag alle deres plader/cd´er (undtagen „Verden Er Vidunderlig") - og kan tilmed høre forskel på Gnags og tv-2 :o) Så i år - den 12. august - var tv-2 sørme igen på plakaten, denne gang til Skanderborg Festivalen. Jeg fik arrangerede en „surprise-tur" for Ann, hun regnede med at søndagen skulle på med oprydning og strygetøj, men det blev istedet en hyggetur til bøgeskoven i Skanderborg. Og tak til tv-2 for en forrygende koncert. Jeg må sige det er nok en af de bedste jeg nogensinde har været med til, og det er blevet til en 15-20 stykker igennem tiden. Så tak for det, og det er jo jeres skyld at vi blev kærester, kan man faktisk godt sige. Med venlig hilsen Familien Rasmussen, Nyborg
Plages af umådelig lyst til at skråle medJeg er 33 år og har været totalt afhængig af jeres musik siden I udgav „Fantastiske Toyota". Hver gang der har været tale om en ny udgivelse har jeg valfartet til nærmeste pladebutik for at få den, og to gange har jeg måtte vente da den allerede var udsolgt om eftermiddagen. Som altid når TV-2 kommer med en ny udgivelse plages jeg af umådelig lyst til bare at skråle med, jeg kan simpelthen ikke lade være, Sådan er det bare. Så hver gang jeg kommer hjem, kører pladen på afspilleren i flere måneder til jeg er sikker på at jeg kan teksten og alle finurlighederne i musikken. Jeg ELSKER at synge duet med Steffen. Når det går rigtig godt kan jeg tilmed bilde mig selv ind at jeg rent faktisk lyder som Steffen Brandt, men måske er det bare et „euro-fobisk" trip. Men det kunne være skægt at prøve engang. Jeg synger TV-2 sange for min etårige datter hver dag, så jeg håber hun bliver ligeså vild med jer, som jeg. Mange kærlige hilsner Kim-Ove Jensen, Grenaa
Dengang i Hadsten for en snes år sidenFørste gang jeg oplevede Danmarks Mindst Stylede Orkester live var i begyndelsen af enten 1981 eller 1982. Det var i Hadsten Skoles gymnastiksal og pladen, der var grundlaget koncerten, var Fantastiske Toyota. Jeg husker det tydeligt selv om der er løbet mange noder over papiret siden da.På scenen stod stablet massevis af ældre tv-apparater, de fleste tændt, nogle med sne på skærmen men dog de fleste med billede på, Danmarks Radio naturligvis. I Hadsten Skoles Gymnastiksal var der ikke noget VIP Backstagerum, så mellem de to sæt nød de allerede dengang overordentligt sortklædte Herre en sodavand, eller muligvis en øl, midt på scenen. Jeg husker nok denne detalje mest, fordi to af publikummerne, et par piger i deres bedste alder (17-19 år), mindeligt bad om der ikke godt kunne blive skruet op for lyden, for de ville så gerne kunne følge med i Det Danske Melodi Grand Prix når nu musikken alligevel holdt pause. Det blev høfligt, men bestemt afvist. Jeg stod bagerst i hallen, helt nede ved baren. Her så og hørte jeg dog alligevel alting, for vi var ikke mere end de to piger, gymnastiklæreren, pedellen, mine venner og jeg. Om det nu var Det Danske Melodi Grand Prix's , den generelle kunstneriske ufølsomhed blandt Hadstens unge eller det lunkne Thor fadøl der var skyld i det begrænsede fremmøde må stå hen i det uvisse.. Med venlig hilsen, Anders Mandrup
De sorte cowboybukser12-13 år, til sin første rigtige koncert. Backstagepass... ikke til at skyde i gennem. Stod lige omkring lydtårnet, hang endda på det. Det skal lige siges at vi befinder os i Ridehuset i Århus. Bor på dette tidspunkt lidt udenfor Århus med min mor, som arbejdede på ROSA (derfra backstage). Bagefter om og hilse på de (dengang og stadig) lækre fyre. Fik autografer. Glad. Bemærkede straks et fælles træk hos de glade musikanter... sorte cowboybukser. Der var ingen der havde sorte cowboybukser i Risskov hvor jeg kom fra, men jeg skulle blive den første. Og tilfældigvis var min fødselsdag tæt på... og den forstående mor havde selvfølgelig lagt et par smarte sorte cowboybukser i bunken. Tak mor. Og tak TV-2, for at være det første/største band for mig nogensinde. Trille Rimmer, København, 23
år
Bar' en helt almindelig morgen i juliDa lyset igen begyndte at få magten denne smukke, smukke juli-morgen takkede Danmarks mest morgenfriske orkester af efter et brag af en jubilæumskoncert. Tak for det. Nogen tid efter strejfede tanken mig, om ikke de fem gæste-optrædener fortjente at komme med på TV-2's næste plade. Eller bare to af dem. Nå, men i hvert fald tak for den fedeste koncert jeg nogensinde har oplevet. Hold jer muntre! Kristian Sørensen,
Odense
En sang, en stemning, et navnHermed en lille anekdote fra to trofaste og begejstrede lyttere. Efter at have lyttet og diskuteret tekster gennem flere år, kommer her resultatet af indoktrineringen: - Vi har just fået navnet godkendt og dermed navngivet vores datter - Vanilla - helt og aldeles inspireret af „klasselærersangen""- som vores søn kalder den. Så en lille hilsen i form at tak for en masse gode sange/tekster (samt navnet) fra det vindblæste vestsønderjylland. Med venlig hilsen Gry og Brian Bastiansen
»Sommeren Slut« genopdaget...Jeg har i den seneste tid haft alle TV-2's album roterende i min cd-afspiller og simpelthen hørt dem fra en ende af. Egentlig synes jeg, at »Verden Er Vidunderlig« er orkestrets mindst gode album, men jeg genopdagede til min store overraskelse og endnu større glæde nummeret »Sommeren Slut«. Et absolut interessant og glimrende komponeret stykke musik. Hele opbygningen, ikke mindst måden hvorpå hvert enkelt instrument falder ind efterhånden, soloerne til sidst... det hele. Genialt! Og meget smukt i albumversionen. Et lidt glemt TV-2-nummer, som absolut fortjener opmærksomhed. De bedste hilsener fra en stor TV-2-fan Bjørn H.B. Clasen,
Aarhusianer i IndienTak for jeres dejlige musik, som jeg nu har nydt i 15 aar. Jeg er langt fra Danmark et sted i Nordindien. Og naar det hele bliver lidt for meget udansk så saetter jeg mig ned, og putter mit „TV-2 live" baand i walkman'en. Saa sidder jeg der "bag duggede ruder", og glaeder mig over hvor dejligt der er hjemme i Danmark. Og glaeder mig til at gense Aarhus. Naeste gang jeg moeder dig i byen Steffen, vil jeg tage mod til mig, og gaa hen og takke dig, for den gode musik som TV-2 altid levere; med stil og med smil. Specielt naar Danmark og danskheden er saa langt vaek, er det rart med noget moralsk stoette. Glaeder mig til at opleve den naeste koncert med jer. Tak til TV-2. Jesper Christensen, Mc.loud
Ganj,
Vidneberetning: De så det ske...T jah.. . det er altså ikke hver dag Thomas Kingo Kirke får fint besøg af mig. Men med Steffen Brandt, som trækplaster, var jeg svær at holde væk. Og jeg følte, jeg med sædvanligvis god samvittighed, kunne benytte mig af arrangementet, idet jeg tilhører sognet. Ja faktisk er jeg næsten nabo til kirken og alligevel måtte jeg spørge en ældre dame om vej: Bare følg kirketårnet unge mand. Mange tak, De har været en stor hjælp kære frue. Åh jeg ber' svarede hun. Nå, men i den tilhørende sognesal var der dækket op til kaffe og adskillige meter wienerstang. Da jeg ankom var der allerede mange snakkelystne sognebørn tilstede. En rigtig god stemning der lovede godt. Lige inden dørene blev lukket, kom Kildeberg og Vikkelsø væltende ind i deres sorte tøj. De fandt de sidste to pladser og gik ombord i lækkerierne. Brandt trådte ind og var sædvanen tro i hopla. Han fortalte mange sjove anekdoter, en del af dem sikkert det pure opspind, men hva' når bare folket bliver underholdt. Selvfølgelig brugte han også den medbragte guitar og som han midt i Kys Bruden pointerede: Det er så her folk normalt går amok.... Der var indlagt en lille kunstnerpause, for manden skal jo ha' sin kaffe. Vi andre kunne så investere i en vand og minsandten mere kage. Jeg flakkede lidt omkring i kirkens annekser og baghuse, i håb om, at rende på popmusikeren. Da det lykkedes var det selvfølgelig i nærheden af køkkenet. Nu ved jeg, at De kære læser tænker: Lad dog manden få en smule fred. Ja ja, men historien er jo slet ikke omme endnu... Altså i et svagt øjeblik og vistnok p.g.a. feber, var jeg kommet til at love vor allesammens helt, et eksemplar af den sjældne, næsten antikvariske Beautiful-plade. Jeg var nemlig, tilsmilet af held, stødt på hele to eksemplarer, på den traditionsrige brugtplademesse i Odense på spillestedet Rytmeposten. En regulær hundehandler havde på det groveste udnyttet min entuitiasme. Nå, det er en anden snak... Steffen B. blev meget glad ved gensynet med sin ungdom og udbrød: „Den skal jeg hjem og høre! Jeg svarede: Ja det er godt med dig makker, men den koster altså lige en 100-mand. Herefter begyndte vi at tjatte til hinanden og en kordegn kom ilende til undsætning. Nej nej. Selvfølgelig var der tale om en venlig gave fra min side. Vi sludrede lidt, men p.g.a. naturlig nervøsitet over at stå så tæt på manden, skulle jeg koncentrere mig en hel del om min stemmeføring. Ganske flot fik jeg på klingende fynsk fremstammet: Her er en plade, du er bare sa go ... Som tak, signerede Steffen B. en af mine kære vinylplader (maxi-version af Popmusikerens Vise). Min følgesvend, den unge blonde Pernille, nu Stjernekastermedlem, forevigede øjeblikket ved hjælp af et medbragt kamera. Efter pausen, blev de gode takter fra 1. halvleg fulgt op. Steffen B. bevægede sig ud i en længere afhandling om danskernes spise- og/eller sex-vaner. Pointen var, at adspurgt, vil de fleste hellere ha' et stykke mad end... Og det skulle være videnskabeligt belyst. Det var en dejlig aften i marts. På sognets vegne, stiller jeg gerne kirke, annekser, loftsrum m.v. til rådighed, en anden gang. Det kunne måske aftales, at Steffen B. foretter gudstjenesten hver søndag. Så skal i bare se besøgstallet eksplodere. Jeg kan lige høre ham sige: Så går vi til alters, ugh! Af Mr. Jacobsen alias Søren
Jacobsen, medlem nr. 571
Danmark, dansken, livet og TV-2 når det er bedst...Som vi gik der, fulgte strømmen, var spændte og på en gang mærkede sommerfuglene i maven og frygten for, at vi ikke igen skulle få det hele med, var det, at vi blev overbeviste om, at denne gang skulle livet ikke bare gå lige forbi. Denne her gang skulle livet nemlig leves, som det aldrig var blevet levet før (Midtfyns Festival, 8. juli 2000, red.). Som vi stod der, og i minutter og sekunder uden noget som helst turboblik men med et saligt glimt i de lukkede øjne , og ikke ænsede andet end musikken, mærkede vi en intermitet, hvis eksistens vi for en gang skyld ikke behøvede at have åbne øjne for at forsikre os om. Skulder ved skulder, hånd mod hånd og ånde mod ånde sugede vi hver enkelte sang, hvert enkelte vers og hver enkelt linie til os, som var det skrevne virkeligt skrevet til hver og en af os og ikke kun til „Kvinden som sådan". Vi åbnede øjnene igen, følte, at vi var meget mere end nærmest lykkelige, og vidste for en gang skyld præcist hvorfor. Vi opdagede, at kroppene - fra storetæer til lillefingre - vibrerede, vi så ind i hinandens øjne og vidste, at det var nu, at vi når som helst kunne forsvinde i det svimlende styrt - af kærlighed, glæde og begejstring. Som vi stod der midt i det rolige menneskehav og strakte nakken for at få et overblik, lod vi os drage af den sorgløse og intense stemning. En stemning der til hverdag tangerer utopi, men som denne fortryllende julinat ikke syntes så utopisk alligevel. Nu og her var hver vores ensomhed for en gangs skyld blevet til fællesskab, og de fjerne mål rettet ind mod det konkrete, det at lære at elske lidt med livet. Vi var én for alle for én, og nøglen til individualismen var for en stund gemt væk i en skudsikker box, og af bar glæde var vi tæt på at gå fuldstændig amok. Vi skyndte os op til baren og ned igen, vi ville have mere - af det hele. Vi smurte stemmebåndene, og gav, som alle de andre, alt hvad vi havde i os, sang og skrålede, inderligt, hæst og særdeles falsk, som skulle vi aldrig få stemmen igen. Men der var ikke nogen, der hverken syntes, det var synd eller skreg af grin, og langt de fleste lod bestemt ikke som ingenting, de sang, vi sang - alle sang! Som vi stod der i den lyse sommernat , og følte os fri, som vi aldrig har følt os frie før, ikke som fuglen i sit bur, men fri som kun dens højtflyvende artsfælle kan føle sig, opdagede vi, at vi kunne flyve med vingesus af eufori, svæve rundt og lande blødt. Vi kig-gede os omkring og hvirvledes ind i sanseløst forelskelser, de tændte lanterner, drøm-men om den helt store kærlighed, og det at kunne gøre natten ung og smuk og usand-synelig. Det var nu, de fleste glemte alle de ting, og gjorde som de ikke skulle gøre. Aldrig har jeg følt så tydeligt, hvor vigtigt det er at kysse, at gribe, at fange det der satans liv, som jeg gjorde i dette øjeblik. Da var det som om, at tvivlen ikke længere gnavede helt ind til benet, at vi pludselig ikke længere var trætte af os selv, at vi alligevel godt kunne klare at leve og at nødråbet ikke var nødvendigt - her og nu. Som vi stod der svedige og hæse i morgenrøden, mærkede jeg virkeligt, hvordan det var at blive så dejlig træt, også selvom at tilværelsen de sidste tre timer bestemt ikke havde kørt på rutinen. Om det stadigt var sort nat i Suez, skal være usagt, men sandt var det, at i horisonten brød solen frem, stille og roligt som da vi, sammen med alle de andre, skridt for skridt begyndte at vade tilbage til vores telte. Den midtfynske ørken af græs virkede iøjeblikkets stund forvandlet, som var det kaos i Cairo. Af den grund føltes Ringe derfor ikke længere som en del af en fjern og glemt provins. Da vi krøb i soveposerne og var ved at købe billeten til drømmeland, kunne jeg alligevel ikke lade være med at spekulere på, om jeg nogensinde sikkert vil finde ud af, om der stadigt findes drømme med lykke og længsel i. En ting var dog helt sikkert: det vi lige på skønneste vis havde oplevet var Danmark, dansken, livet - og TV-2, når det er bedst! TV-2 på Midtfyns Festival
2000,
Ud med Havudsigten......på cd, mener jeg selvfølgelig. Jeg var sammen med seks kolleger og min søn blandt de heldige, der fik billetter til torsdagens generalprøve i Musikhuset, og vi var bare helt overvældede over den fantastiske vellyd. Især for kendere gav det gav tårer i øjnene at opleve denne følsomme fortolkning tilsat smuk, moderne ballet, og når visse anmeldere var mere forbeholdne, må det skyldes deres manglende kendskab til forelægget. Københavnere, I kan glæde jer til forestillingen i Falkoner Centret! Nogle venner var inde og se Havudsigten fredag aften, og jeg forstår, at Der Trænger Til At Blive Skovlet Noget Sne ikke var på repertoiret denne aften - ligesom det heller ikke stod i den offentliggjorte liste. Nummeret kommer forhåbentlig med på en cd fra forestillingen? Med venlig hilsen
En rejseoplevelse om „de lånte fjer"Jeg vil lige fortælle en lille historie fra min nytårsferie i Paris. Her vadede jeg jo naturligvis rundt i min „TV-2 på-tur-jakke" - i nutidens snit - og det gav mange tilkendegivelser fra især andre danskere i Paris. En del var blot glade for at se en anden dansker, men den sjoveste var dog en dansk-amerikaner fra Boston der stoppede mig, og på dansk-amerikansk-fransk begejstret fortalte om hvad han og hans venner fra Sydamerika gjorde, når de rigtigt skulle slappe af. - Ja så satte de lige TV2's „Ynglingsbabe" på cd´er, og nød det dejlige danske musik! - Gjorde vi også sådan „in Denmaaark?" Det kunne jeg kun bekræfte... Da jeg skulle rejse hjem, så var mit oprindelige fly overbooket. Men men men, en stewardesse fra SAS - en sød og naturlig pige (også nedover) - blev så betaget af mig (læs: min jakke) at jeg røg lige direkte med om først i køen, og derved nåede at komme hjem til tiden. Nogle gange er det ok at leve lidt på lånte fjer.... Med de hyggeligste hilsener
Flonk. Sådan lød det
da
|
|
Forside | TV-2 | Nyheder | Diskografi | Biografi | Biografen | Koncerter | Gæstelisten Stjernekasterne | Medlemsblad | Hitlisten | Lytterbreve | Konkurrence | E-mail | Søg Musikken på denne hjemmeside er stillet til rådighed med tilladelse fra KODA og NCB Copyright © TV-2 & Stjernekasterne. Oplysninger kan frit citeres - med kildeangivelse Layout: Stjernekasterne. Booking: Skandinavian. Web-house: Dialog Design
|
