Den
klassiske TV-2
Hawaiskjorte
Spørgsmål
fra Flemming Viberg:
1) Er der
planer om, at genoptage den oprindelige TV2
påklædning med "hvid palmeskjorte" ?? - den
var grim men unik !!!
NEJ og atter NEJ
2)
Hvornår udkommer "Kontoret lukker nu" og
"København er fin" på CD? De var grimme, men
unikke.
OG ENDNU FLERE NEJER. Grimme ja, men unikke? Tak for
de
pæne ord...
3) Er det
korrekt at Hans Erik Lerchenfeldts far (husk at
Lerchenfeldt er med "T" til sidst-hvem har læst
korrektur på coveret til Yndlingsbabe ??) var
publikum ved koncerten i Holstebro d. 8.april, eller var
det bare en tilfældig begejstret ældre mand,
og hvorfor var The Århus Horns så kedelige
??
Nej, Hans Eriks far var ikke med til koncerten... og
vi må bide i det sure æble og tilstå at
vi faktisk selv har skrevet hans efternavn forkert i
selsvsamtlige seneste 23 år... vi fik det
først rettet på den nyeste plade,- så
det ER faktisk Lerchenfeld uden T!!!
Roland
808
Spørgsmål
fra Søren Rune Pedersen:
Det er vel
ikke nogen hemmelighed, at tv-2 i den grad benytter sig
af lækre midi-samples, men hvilketrommemaskiner har
I benytter jer af her på den seneste
plade?
Jeg har
fået fortalt, at I har benyttet 808'eren, men
hvornår og på hvilke numre? Jeg venter med
længsel på svar, da jeg selv sidder og sysler
medlidt midi...
På den
nye plade har vi brugt Cubase på en Macintosh
computer som tromme-sequenser, AKAIs S 1000, 2800 og MPC
3000 om sampler til trommeloops og så har vi brugt
en del 808-lyde, som vi selv har samplet fra
originalmaskinen. Det kan Du bl.a. høre på
"Der trænger til at blive skovlet noget sne" og
"hyggeligt hyggeligt".
Og så
skal Du passe på ikke at blande loops og midi
sammen. Der findes ikke nogen midi-samples, kun
lyd-samples som kan trigges af et
midisignal.
TV-2
...stadig uden skæg
Spørgsmål
fra Jesper Markward Olsen:
Jeg
tænkte bare, at nu hvor Danmarks vel nok kedeligste
orkester er ved at træde ind i den tredje alder,
var det så ikke på sin plads at alle i bandet
fik overskæg?
Vi har valgt at
gå den forkerte vej... tre af os bortset fra Hans
Erik havde faktisk hhv. over- og fuldskæg tilbage i
70'erne! Hvis Du vidste hvordan DET så ud, så
ville Du nok ikke foreslå sligt! Men vi lader ideen
gå videre til vores unge tekniker-hold - og tak for
brevet!
Koncert
i Viborg
Spørgsmål
fra Peter Martin Nannerup, medlem 891:
Vi er nogle
fans her omkring Viborg, og derfor vil vi gerne
spørge, hvorfor i ikke afholder en koncert i
Viborg som i plejer. Jeg synes det virker lidt
mærkeligt da i ellers plejede at trække fulde
huse.
Vi ville gerne
have spillet i Viborg, men vi var nødt til at
sortere mellem de mange tilbud og valgte denne gang at
springe Viborg over for at give plads til nogle andre
byer som Holstebro og Frederiksværk, hvor vi
faktisk ikke har været i mere end 10 år...
men vi kommer da helt sikkert tilbage!
PS: Vi må
jo også passe på med at folk ikke bliver
trætte af os...
Hvorfor
ingen kvinder i TV-2?
Spørgsmål
fra Dorthe Nielsen:
I er bare en
skide god gruppe!!!!!!!
Men hvorfor
har I ikke nogen kvinder med I Jeres gruppe?
Det havde vi
faktisk i vores spæde start under navnet TAURUS. Da
spillede bl.a. Lone Poulsen fra Shit og Chanel en
overgang bas,- og det gik slet ikke! Herefter har vi ikke
turdet indrullere kvinder i bandet, vi tror ikke de ville
kunne holde os ud, når vi er på turne.
Taurus
& The Beautifuls!
Spørsmål
fra Johnny Moll:
Hvordan
får jeg fat i The Beautifuls' "Om Sommeren er
alting anderledes" og Taurus' "Whatever happened to the
Sixties"???
Titlerne er,
så vidt jeg er informeret, udgået og trykkes
derfor ikke mere?! Er min eneste mulighed dermed at
erhverve mig pladerne via en
brugtpladeforhandler???
Det er hhv.
Sony Music (Beautifuls) og BMG (Taurus) der stod for
udgivelserne. Dem kan Du henvende Dig til. Du kan
også prøve under OPROP!
på
vores hjemmeside.- og ellers er der vel kun
brugtmartkedet tilbage... held og lykke med
jagten!
Er
det et rivejern?
Spørgsmål
fra Malene Andersen:
1000 tak for
de gode koncert oplevelse. Vi må bare vide, hvad et
er for en tingest, af en "lampe" der svinger ned i
starten af anden halvlej, er det et rivejern????? (meget
krektivt). Dette spørgsmål har skabt mange
skænderier så i bliver nød til at
svare.
Godt
gættet og fremfor alt RIGTIG gættet... Det er
vores uforlignelige lysmand Henrik Hambro som har
været ophavsmand til denne geniale ide... han har
efterhånden jo fulgt os gennem alle årene og
ved at vi sætter pris på det lidt skæve
i hele showet...
Danmarks
svar på Pet Shop Boys?
Spørsmål
fra Christina, Svendborg (Pof):
Jeg har
altid set TV2 som Danmarks svar på Pet Shop Boys -
ikke pga. selve musikken, men derimod hvad tekster,
attitude og ikke mindst ironi angår. Er I enige i
den betragtning eller er den bare helt ved siden
af?
Det er godt
set, og Du skal vide at vi allesammen holder meget af Pet
Shop Boys. Vi har endda forsøgt at lave et par
numre som var meget inspireret af musikken.... og
iøvrigt også set dem til koncert i Valby
Hallen for mange år siden.
Kalundborgbåden
Spørgsmål
fra Claus Olesen:
Jeg har nu
været til ca. 35-40 tv-2 koncerter, men kan ikke
mindes, at der til en koncert er blevet spillet "På
Kalundborg-båden".Ville den sidste sejltur over
Storebælt ikke være en passende anledning til
at rette op på dette
åbenlysemisforhold?
Du har ret, men
vi kunne ikke nå at finde originallydene som er
meget væsentlige til internetkoncerten. Men vi har
da spillet sangen mange gange dengang den udkom på
plade... Vi overvejer at tage den med igen på
næste indendørstur...
Klarinet
i En Dag Vil Jeg Gå...?
Spørgsmål
fra Michael Alhof:
Hej TV-2 Tak
for en fed koncert den 9.april i Århus - det var en
rigtig dejlig fødselsdagsgave for mig. Jeg havde
inviteret 5 af mine venner med - jeg sku' hilse. Nu til
spørgsmålet: På yndlingsbabe i
nummeret "En Dag Vil Jeg Gå I Regnen Med Dig" er
det en klarinet der bruges i mellemspillet ? Min pige
spiller klarinet og påstår at det ikke er en
klarinet. Kan I hjælpe os med en afgørelse
?
Din pige har
både ret og uret idet der i mellemspillet af "en
dag vil jeg gå i regnen med Dig" bliver spillet
på en såkaldt basklarinet, trakteret af Niels
Hoppe fra The Århus Horns.
Koncert
på Bornholm
Spørgsmål
fra Jytte og Henrik Brandt:
Har I planer
om at forskønne solskinsøen her til sommer?
Og hvornår?
Selvfølgelig
kommer vi til solkinsøen. Det sker på
Galløkken torsdag den 9.juli (se også vores
koncertkalender).
Danmarks
svar på Rolling Stones?
Spørgsmål
fra Lone Jensen og Bjørn
(gammel roadie fra "En dejlig torsdag aften i
1987"):
Med den
status I har i dag, ser I så jer selv som Danmarks
svar på store grupper som Rolling Stones? Eller
skal i have 15 år mere...
Har i noget
forhold til en gruppe som Rolling Stones - eller er
danskheden så forankret i jeres gruppe, at i ikke
har noget forhold til en multinational gruppe Rolling
Stones?
Efterhånden
kan man jo godt føle sig selv som det danske svar
på Stones... men så gamle er vi dog ikke
endnu. Jo... Rolling Stones har en stor stjerne hos os,
vi har endda tilladt at spille et par af deres numre
tidligere som ekstranumre ligesom vi godt kan lide at
spille et gammelt Beatles nummer i ny og næ (Penny
Lane på den igangværende tur). Vi kan godt
lide at bruge citater fra andre bands i vores musik og
det er derfor nok mest på tekstsiden at det danske
træder så tydeligt frem.
TV-2
i teknologiens tidsalder
Spørgsmål
fra Bjarne Randrup:
Jeg vil lige
udtrykke min allervarmeste tak for et godt initiativ mht.
til denne live-koncert på internettet.Så til
spørgsmålet:
Jeg opfatter
tv-2 som et mørktklædt diskret band uden
offentliggjorte holdninger og visioner. Hvordan
harmonerer dette image med pludselig at træde frem
for millioner af potentielle lyttere/seere og sætte
dagsordenen i den teknologiske tidsalder ?
Jo... ser Du...
i virkeligheden har vi jo altid sat en ære i at
være først med det sidste også
på det mere tekniske plan, vi var bl.a. de
første der brugte rytmeboxe, telefax til
markedsføring i 1981, spillede sidst i 70-erne som
opvarmning til techno-koryfæerne Kraftwerk, og har
nu i over tre år været på nettet. Det
er jo en kæmpeudfordring og med til at gøre
musikken tidssvarende... forhåbentlig. Med andre
ord er vi nødt tid at forholde os konstruktivt til
de nye teknologier hvis vi vil blive ved med at udvikle
os musikalsk. Vi har nogle klare holdninger til
tilværelsen men synes ikke at det er vores opgave
at komme med de løftede pegefingre... til
gengæld vil vi gerne mane til eftertanke.
Lyde
i natten
Spørgsmål
fra Jes Henning:
Jeg
tilslutter mig helt og aldeles den aktion/hetz, der har
kørt mod Danmarks stædigste band, og
forlanger at "Lyde i natten" bliver optaget på
koncertprogrammet snarest.
Yes Jes...De er
hermed registreret i plageåndernes paradis... ret
skal være ret og Du skal vide at vi
planlægger en større seance under titlen
"Hvorfor hører man aldrig" -
spørgsmålet er så om ikke Du hellere
ville have været fri for alle de andre sange
når det kommer til stykket? Men... vi arbejder
på det...
Hvorfor
på den sidste færge?
Spørsmål
fra Allan og Miriam Pedersen, Aarhus:
Først,
tusind tak fordi i gør livet lidt sjovere med
jeres vidunderlige musik, tekster og specielt jeres
koncerter. Fedt det endelig bliver til noget med internet
koncerten.
Vi vil gerne
vide hvorfor i har valgt at spille på den sidste
færge over storebælt?
Der har jo
været udsolgt i lang tid, hvilket betyder at stort
set ingen af jeres fans vil være til stede fysisk.
Derfor tror jeg ikke der bliver så meget synge-med
og gang i den. Det er synd eftersom den skal sendes i tv
senere, iflg. DR.
PS. Vi
glæder os MEGET til Open Air, spil nu ikke for kort
tid, og husk det FEDE medley i har fyret af, på
jeres tour.
Tak for de
pæne ord... Vi har jo altid haft et særligt
forhold til færgerne, vi spillede på dem i
starten af vores karriere, vi har skrevet sange om dem
(Kalundborgbåden) - og da den oprindelig planlagte
netkoncert måtte aflyses på grund af strejken
var det helt oplagt at flytte begivenheden til den sidste
færgeoverfart. Vi gjorde det for vores egen skyld
og for alle de udlandsdanskere som gerne ville være
med på en kigger på sådan en historisk
dag...
Vi ses til OPEN
AIR og medleyen er med i en ny udgave...
"On
stage" hver aften
Spørgsmål
fra Thomas Bang Jensen,
TV-2 supporterne i Hjørring:
Ugh!!
Er det ikke
svært at sætte sig op til at spille hver
aften?
Nej... det er
ikke spor svært at sætte sig op til en
koncert sålænge vi har folk som Jer der
gør noget særligt ud af det og som viser
lyst og engagement til at være en del af koncerten.
Men vi har da spillet nogle få koncerter hvor folk
ikke viste samme engagement, og så kan det godt
være svært at tvinge sig selv til at yde det
samme som til en koncert på Midtfyns- eller
Roskildefestivallen f.eks.
Koncert
i London
Spørgsmål
fra Mirco Fischer:
Jeg
håber ikke, at jeg har fået fat i den
forkerte adresse. Men hvis jeg gerne vil høre jer
i London, skal jeg så ringe til London for at
reservere billetter eller kan jeg også gør
dette gennem jer eller Stjernekasterne? Hvis I svarer ja,
må du gerne reservere 2 billetter . Tak
!
Hej
Mirco...Desværre ... det kan vi ikke hjælpe
med. Men hvis Du ringer på tlf. nr. 0044 171 435 72
32 får Du fat i danske KFUK i London som er
arrangør af koncerten, så det skulle
være muligt at få dem til at reservere hhv.
sende billetter.
I
bli'r alligevel aldrig voksne
Spørgsmål
fra Michael Christiansen:
Jeg vil
indlede med at sige at uden jer var jeg aldrig kommet
igennem puberteten. Der er 2 spørgsmål jeg
altid har drømt om at stille det højeste
orakel:
1. Er der en
dybere mening med min favoritsang "Kalundborg"? (Jeg
tænker ikke på noget med at afspille den
baglæns for at lede efter sataniske
budskaber).
2.
"Fantastiske Toyota" afspejler et tidsbillede... Ville I
have valgt et andet bilmærke hvis I havde lavet
sangen i dag? fx. Mirakuløse Mitsubishi,
Forunderlige Ford eller Superbe Suzuki?
- de er
blevet beæret med en elektronisk erkendtlighed
fra
Internetkoncerten
er jo nu veloverstået, -det var en stor oplevelse
for os, og hvis Du ikke fik set koncerten direkte
på nettet kan den genses på adressen
www.opasia.dk/tv-2
eller www.dr.dk/tv2.
Det samme gælder den e-mail seance vi holdt
på færgens kommandobro, hvor vi bl.a. svarede
på dine spørgsmål. Se svarene i lyd og
billede på www.dr.dk/tv2.
Et
Spørgsmål om ære
Spørgsmål
fra Dennis L. Nielsen:
Jeg vil
spørge jer hvordan det føles at få
lov til at spille på den sidste tur over
bæltet, og om i synes det er en ære at
på den opgave at sige farvel !!!
Koncerten er jo
overstået nu og vi har bestemt set det som en stor
ære at få lov til at sige farvel til
færgerne... Vi følte historiens vingesus da
vi forlod kajen i Knudshoved hvor folk stod og vinkede
farvel - og da hele turen blev afsluttet med det store
fyrværkeri. Som vores lysmand Henrik Hambro
sagde:
Det her er
større end årtusindskiftet!
Kan
man købe TV-2 albums på nettet
Spørgsmål
fra Aase Paulik, USA:
Nu
håber jeg denne koncert bliver til noget paa nettet
dennegang,jeg havde rigtigt glædet mig sidste
gang,lots of smoke no cigar *S*. og så maa i gerne
hilse fra mig her I usa til venner og familie i
Danmark.hvordan kan jeg faa fat i nogle af jeres tapes?
Kan de bestilles? Jeg kan godt lide jeres
stil,
Vi arbejder med
at kunne sælge bånd og CDer fra fanklubbens
shop på www.tv-2.dk men der er stadig lidt
problemer med kreditkortbetalingen. Men vi har fundet en
pladeforretning i Göteborg, hvor Du over internettet
kan bestille vore cd'er og betale med bl.a. Mastercard og
Visa. Adressen er www.skivhugget.se
Hvorfor
kedeligste?
Spørgsmål
fra Maria Møller, Rønde:
Hvorfor vil
I så gerne være det kedeligste orkester i
Danmark ??? For I lever vist ikke helt op til jeres
mål / slogan !!
Tak for
noget fed musik....
Du har
fuldkommen ret... vi er også begyndt at kalde os
for Danmarks stædigste orkester, men det er der
desværre ikke rigtig nogen der har fundet ud af
endnu...
Bruger
I samme skostørrelse?
Spørgsmål
fra Knud Søndergaard:
Glæder
I jer til at være med til at skrive historie i dag,
den 14. juni 98?
Jo vi gjorde... og nu hvor det er overstået er
vi en stor oplevelse rigere.
Tillykke med
dagen, Steffen. Har du fået nogle gode gaver?
Steffen siger: Tak - kan ikke klage...
Bruger I
samme skostørrelse eller hva' ?
Jo nu du siger det... så har vi vist stort set
samme skostørrelse,- det er som om fødderne
med årene allesammen er blevet lige store...
mærkeligt ikke?
Vi vil ha'
jer til Rock under broen i 1999!!!
- Ja sågerne... men det er jo arrangøren
Du skal spørge!!
Gigant-koncert
Spørgsmål
fra Peter Feigh:
Det er meget
muligt at I er "Danmarks kedeligste orkester", men jeg
har et forslag til hvordan I bliver "Danmarks mest
levende orkester". Da I jo altid har været helt
fremme i skoene (læs: på forkant med
udviklingen), vil jeg foreslå at I afholder en TV-2
marathon-koncert: Efterhånden har I jo fået
banket en enorm samling af fabelagtige numre sammen, og
mit forslag går altså ud på at spille
(næsten) samtlige numre til en udendørs
gigant-koncert.
Jeg er klar
over at det vil blive temmelig omfattende, men I skal
naturligvis holde lidt pause undervejs (så vi andre
kan nå at købe øl!!), og
iøvrigt er det jo jer selv (Steffen) der har
skrevet numrene så lange???????
Jeg
forbeholder mig absolut ingen ophavsrettigheder til
ideen, så gå bare igang med
planlægningen efter sommerkoncerterne. Næste
sommer (1999) er der alligevel intet EM eller VM i
fodbold, curling eller stangtennis, så der skal nok
være opbakning.
Tak for ideen,
som vi tager til os selvom sådan en koncert nok vil
vare flere dage. Og så må vi jo se at
få nogle stand-ins eller look-a-likes til at spille
mens vi andre hygger os på bagscenen....
Sponsor?
Spørgsmål
fra Torben Lunding Madsen:
Jeg var til
jeres koncert i Esbjerg, og jeg må indrømme
at denne var fantastisk. Jeg vil benytte lejligheden til
at spørge om det er rigtigt at I er sponceret af
Levis. For mig er det ligegyldigt, men kun af
nysgerrighed. Desuden ønsker jeg at spørge
om I kommer med flere LPer (cd) i det nye
årtusinde. Tilbage har jeg kun at sige tak for alt
fra denne koncert. Jeg kan desværre ikke komme til
koncerten i Amagerbio. Al mulig held og lykke i sommer,
ha' det godt.
Nej, vi er ikke
sponseret af Levis,- men forskellige tøjfirmaer,
herunder Levis, har igennem årene foræret os
bukser, skjorter, jakker mm., og det har vi
selvfølgelig været glade for. Men vi har
ingen officielle sponsorer for bandet.
Selvfølgelig kommer der flere CDer med os, dog
tidligt til næste forår...
TV-2
i Holland
Spørgsmål
fra Joris Bannenberg:
Jeg er
dansker og bor i Amsterdam nu på 8. år. Er
stadig ikke blevet gift med manden i mit liv (har
mødt ham, derfor bor jeg i Holland). Grunden
hertil er overvejende at jeg altid har sagt, at hvis jeg
skal giftes, skal tv-2 spille til mit bryllup. Nu er
spørgsmålet, hvormeget skal I egentlig have
for at komme til Amsterdam og spille en aften? Her er
virkelig dejligt. Iøvrigt er det blevet en
tradition, at vi planlægger
Århus-besøg i forbindelse med jeres
concerter. Og det var jo forrygende Skærtorsdag.
Men vi savnede den gode gamle atmosfære fra
Kongreshuset. Den mangler virkelig i Scandinavian Center.
Tænk lige lidt over den. Nå men, vi er jo
spændte på det garanterede svar. Med venlig
hilsen, Inge Christensen, Amsterdam. PS! Der går
min klasselærer er ved at blive et hit hernede
også, takket være mig, selvfølgelig.
Hollænderne er ret gode til det der bab - bab - da-
dab.
Vi synes nu
ikke det nye kongrescenter er så slem i forhold til
at der faktisk kan være 4200 mennesker i den.
Amsterdam er en dejlig by og vi ville da gerne spille
der, men kan Du måske hjælpe med nogle
kontakter til den danske koloni i Amsterdam? Dansk KFUK
står således for vores koncert i London, men
vi kender ikke rigtig nogen i Holland...
T-shirts
i barnestørrelse
Spørgsmål
fra Spørgsmål fra Bettina Gastel:
Vi var i den
lykkelige situation at se Jer i Gjetthuset den 30. april
1998. Med os var vore tvillinger på 6, Peter og
Martin, der havde gjort sig fortjent til denne oplevelse
ved allerede fra de lærte at tale at kunne synge
med på TV-2's sange. Lillesøster på 3
er også godt på vej, men var dog for lille
til koncerten.
Mit
spørgsmål er: Hvorfor har man ikke nogle
t-shirts i mindre størrelser end XX-L?
Selvfølgelig er det meget praktisk, at de nu kan
passe dem de næste 12 år, men
alligevel?
I
øvrigt var de ikke til at slæbe ud igen, det
lykkedes kun med løftet om, at de også kom
med til Slotsrock i Hillerød den 27/6
1998!
Så
tænk lige på de unge fans, det er dem, der
skal råbe på ekstranumre, når I har
overskredet pensionsalderen, men stadig er på
tour.
Tak for de
pæne ord,- desværre var
barnestørrelserne allerede udsolgt på turen
INDEN vi nåede til Gjethuset, og det er vi
selvfølgelig kede af. Prøv evt. at
spørge hos vores fanklub* om de kan skaffe
t-shirts i de rigtige størrelser. I har
selvfølgelig helt ret - det er fremtidens
publikum,- og de skal behandles ordentligt!
*Stjernekasterne
oplyser at der stadig fås en lille sort
Yndlingsbabe T-shirt, str. 12/14 (barn) i
speciel
medlemsudgave
(ét styk pr. medlem). Desuden haves hvide "Verdens
Lykkeligste Mand" TV-2
T-shirts
i str. 13 (barn).
Beautifuls
Spørgsmål
fra Michael Lind Olsen:
Halløjsa.
Jeg hedder Michael, og er 24 år - bare så I
ved det! Jeg ville høre om "The Beautifuls"....
(og til dels også "Taurus") Jeg har alle jeres
officielle albums, samt orginal-vinylen med "Taurus".
Problemet er, at jeg ikke har været i stand til at
opstøve "The Beautifuls", og det ville jeg
mægtig gerne. Mit spørgsml går
på, om det er muligt at skaffe albummet, eller om
man skal være usandsynlig heldig for at det skal
lykkes. Hvis det sidste er tilfældet, kunne i
så ikke overveje, at genudsende begge albums
på CD, evt. putte dem begge på samme skive
(hvis de kan være der). Jeg tror der ville
være en del der ville købe dem, en del der
ville blive glade, specielt alle dem jeg har set på
jeres hjemmeside der efterlyser netop disse
albums.
Det var bare
det - og med håb om at I har planer om genudgivelse
eller ligge inde med en vinyl der er til salg (til
mig).
Jo - vi har da
efterhånden fået en del opfordringer på
at genudsende de to gamle plader, men det er jo de
respektive pladeselskaber SONY (Beautifuls) og BMG som
tager sig af det, så vi håber at I
måske vil henvende Jer til dem, så de
også synes det kunne være interessant med en
genudgivelse. Desværre ligger vi ikke inde med
plader selv,- men prøv OPROP på vores
hjemmeside...
Grønland?
Spørgsmål
fra Nikoline Olsen, Sisimiut, Grønland:
I er KANON.
Hvornår kommer I til Grønland?
- Det kunne være kanon, hvis I gjorde det
snart.
Vi er i
Grønland fra den 19.-26. oktober 98.
Kunsten
at skrive en sang
Spørgsmål
fra Jesper Hedegaard:
Dette er fra
en dreng på 17 år, som bor på Mors.
Dette spørgsmål må nok mest være
til Steffen Brandt. Jeg vil gerne vide hvordan du
får skrevet en sang. Tænker du meget over det
inden du skriver? Eller kommer ordene bare lige pludselig
op i hjernen, hvorefter du så skriver? I så
fald ville jeg gerne have et lille eksempel. Måske
bare et enkelt lille vers.
Jeg er selv
blevet meget imponeret over jeres tekster, og er derfor
også selv begyndt at prøve, men jeg har lidt
svært ved bare at skrive det ned. Jeg må
tænke meget over det.
Kære
Jesper...
Du
spørger hvordan jeg får skrevet en sang. Det
starter med en idé eller en sætning man
opsnapper i en bus eller på vej til bageren. I
sangen Yndlingsbabe kunne det starte med at jeg
hørte èn stå og være uvenner
med sin kæreste over en mobiltelefon. De snakkede
om hvem der skulle have hvilke ting, hvis altså de
flyttede fra hinanden. Det syns jeg var lidt skodagtigt,
så fandt jeg på at lade ham sige: Du skylder
mig hundrede kroner, så kan alle se, håber
jeg, hvor langt ude han er.
Men Jesper og
nu kommer det svære. Det hele kunne jo være
lige meget hvis ikke det var fordi man kendte det lidt
fra sig selv. Kun lidt, selvfølgelig.
Jeg mener, det
er jo altid de andre der er trælse og en selv der
som regel altid gør det rigtige. I sangen tager
fyren kæresten med til fodbold. Det er garanteret
lige noget for hende, syns han. Og det kan vi godt
fornemme begge to Jesper, at der har han nok ikke helt
ret....
Steffen
Hvor
kommer inspirationen fra?
Spørgsmål
fra Sven Joensen:
Hej
Hans Erik, Sven, Georg og Steffen I skal vide, at jeg
synes at hvad I har lavet er rigtigt godt.Jeg sidder her
og nyder jeres koncert, over internettet. Ærligt
talt, så lyder det bedre på CD.
Nå,
til spørgsmålet: Hvilke af jeres sange synes
I selv bedst om?
Vi
holder nok altid mest af de nye sange,- men klassikeren
over alle er vel Bag duggede ruder...
Steffen,
hvordan fik du inspirationen til "Det er Samfundets
skyld", "Bliv hos mig. Bliv", "Det er Danmark" og "Der
går min klasselærer". (Du behøver ikke
besvare dem allesammen.)
Inspirationen
til Samfundets Skyld kom da vi arbejdede med sangen i
studiet - og da melodien ligesom var lidt synd, så
kørte vi en stemning op om at det osse var for
dårligt det hele. Pludselig var der en som satte
trumf på ved at fastslå at det var samfundets
skyld, altsammen. Så var idéen der, og det
var bare med at skrive videre på oplægget.
Der
Går Min Klasselærer, er en sætning en
af orkestrets bekendte en gang for mange år siden
efter en lang nat i byen hørte en af de piger han
fulgtes med sige. Jeg syns sætningen rummer
så meget poesi, så den har ligget og ventet i
årevis på at blive til en sang, som så
ganske vist handler om noget andet.
Bliv
hos Mig,Bliv er en stemning som har fået ord
på.
Det
er Danmark stammer fra en tv-udsendelse jeg så hvor
dels CNN, dels NBC havde besøgt Danmark og herfra
kunne rapportere om mange spændende fænomener
som vi indbyggere aldrig har bemærket på den
måde før. Så tænkte jeg at det
kunne være interessant at sende dem en tur rundt i
landet for at se hvordan de f.eks ville opfatte
Esbjerg...
Bedste
hilsner
Steffen
Det
er Danmark
Spørgsmål
fra Ella i Odense:
Kære
Steffen Brandt.
Jeg har et
par spørgsmål til forsåelsen af
teksten til "Det er Danmark" fra Yndlingsbabe.
1. "En
flygtning krydser sit spor" - er det janteloven, du
tænker på?
"..du skulle
ikke spørge fra nogen" - er det med association
til janteloven?
"..én
destination" - hvad betyder det?
2.
"tørre tæsk" - tænker du på en
bestemt begivenhed? 3. Jeg går ud fra, at du har
haft Danmarksudsendelsen fra CNN august 1998 i tankerne,
da du skrev sangen. Har du den tilfældigvis
på bånd? Eller ligger du inde med en eller
anden form for presseoptale af den?
Ellers vil
jeg bare sige, at du igen har udsendt et album, som er
velegnet til undervisningsbrug i mine klasser i
folkeskolens ældste afdeling. "Det er Danmark"
indgår som prøvespørgsmål til
Folkeskolen udvidede Afgangsprøve - derfor min
interesse i at forstå den til bunds.
Kære
Ella...
En flygtning
krydser sit spor og du skulle ikke spørge fra
nogen er ganske rigtigt et spil på Sandemoses
jantelov.
Der er kun en
destination antyder at valget af retning allerede er
truffet, hvad enten man kan lide det eller ej er vi
på vej ind i fremtiden. Det er ikke til diskussion
om den skal indeholde flere faste forbindelser, mere
trafik, højere hastighed, hurtigere
omsætning. Det er ganske rigtigt CNN og NBC´s
besøg i Danmark som har inspireret til
sangen.
Vi har ikke
nogle af optagelserne, men tv-stationen, af samme navn
som orkestret, har på et tidspunkt fremskaffet
materialet til en ide vi havde som ikke blev til noget.
Så altså, de må ligge inde med
båndet, hvis ikke det forlængst er for
sent.
Bedste
hilsner
Steffen