Af Peter Tougaard

... Showtime« er ikke nogen undtagelse. Den anslår lige præcis den let melankolske og smukke stemning, der passer så forbasket godt til den danske folkesjæl. Denne gang med et strejf af uendeligheden i Kraftwerk-synthesizer og luftig elektronik til at bære Steffen Brandts jordnære aarhusianer-stemme ind i pophimlen.

...

Er »Showtime« så den bedste TV-2-plade eller nummer fem eller... Fuldstændig lige meget, for det er en klassisk TV-2-plade, hvilket vil sige, at Brandt endnu en gang genopfinder Danmarks Kedeligste Orkester – og det gør han forrygende godt. I en tid, når det er blevet umoderne at lytte til en hel plade med adskillige kompositioner, giver »Showtime« kun mening, hvis man lige netop lytter til hele pladen.

For det er stemningen – følelsen – fornemmelsen, der løfter TV-2 op over mængden, og den indtræder først efter to-tre skæringer – også selvom radiohittet »Fuck den kærlighed« allerede kommer som andet nummer, og indledningen med »Showtime« er rigtig god.

Når man først hen til »Upside down« – nummer otte på pladen, så er man både solgt og købt.
Og derfra er det bare at pudse sølvtøjet og glæde sig over den patina, det tretårnede har tillagt sig.

Af Anders Houmøller Thomsen

... Ny på producerholdet er den langskæggede og uforudsigelige pop-rebel Frederik Thaae (alias A Kid Hereafter). Hans produktion skal bringe eventyrlyst og bidsk nyskabelse frem i veteran-foretagendet TV-2.

Det lykkes i en vis grad, f.eks. med det fine stryger-arrangement i den usentimentale ”Salme for de tunge”. Og TV-2 er sonisk set for viderekomne i den Thomas Troelsen-producerede ”Læg mig nu ned”, der stikker ud med elektronisk dynamik tilsat et Pulp-klingende omkvæd.

.....

I en tid hvor genbrugstanken er i høj kurs, kan man forsvare, at Steffen Brandt og co. vælger at raffinere frem for at radikalisere på et nyt album, der er med til at markere Aarhus-bandets 30 års jubilæum.

Steffen Brandt leverer i hvert fald igen dén håndfuld sange, som giver trofaste fans fejende refræner og finurlig signatur-sanselighed for plade-pengene. ”Fuck den kærlighed” viser vejen med et vidtåbent og popfavnende omkvæd, der blæser lytteren den direkte genvej til et følsomt og universelt tilflugtssted. Fyren i sangen har egentlig vendt ryggen til håbet, men: ”Man kæmper imod/ og lander på en dag/ hvor solen skinner/ og lykken er pudset på din sag”.

Link til hele anmeldelsen

Af Martin Lind

... Nummeret Som i himlen er filosofisk og eftertænksomt med strofer som: "Jeg ville ikke gå alene, hvis jeg var dig. Du kunne møde skæbnenm, det kunne være mig". Go tur hjem trækker spor tilbage til klassikeren Skanderborg station, og det svinger bare derudaf.

Læg dig nu ned er pladens tungeste nummer, arrangementet er rodet og frasen: "Let's spend our life together, now I need You more than ever" er kliché ramt. Dette er muligvis hensigten, men "joken" er desværre ikke overbevisende. Dog er det imponerende, at Steffen Brandt ingen problemer har med at ramme falsetten. I samme ende ligger det funky nummer Bæres herfra som bliver kedeligt og forudsigeligt og ikke formår at bide sig fast, heller ikke efter tredje gennemlytning. I modsatte ende finder vi Den dag min elskede kommer hjem, der er et fremragende nummer med en fornuftigt og ikke alt for dominerende strygerbelægning, og en melodi der rammer plet.

Salme for de tunge, kan tolkes som en bekymring for, at vi i Danmark er i fare for at blive spist af vores omverden - eller at kloden stille og roligt er ved at fortære sig selv, og det kan der jo unægtelig være noget om. Også i dette nummer går tingende op i en højere enhed både med melodi, arrangement og tekst. Kommentarer til samtiden får vi heldigvis flere af, i Upside down, der handler om den overfladiskhed, egoisme og smartness der har præget samfundet i de senere år.

Det er endnu engang Thomas Troelsen der har produceret, og det er både en styrke og en svaghed. Frederik Thaae har også været med på holdet denne gang, og synes at tilføre nogle stramme arrangementer, og det virker. Pladens styrke er, at den trods et par lidt malplacerede elecktronika-inspirerede beats på numerene En stil med emnet død og Bæres herfra samlet set fungerer rigtig godt. TV2 leverer en gedigen plade i Showtime, der overordnet er velproduceret og velarrangeret.”.

Link til hele anmeldelsen

Af Christian Kloch Larsen

... » Showtime « er TV-2, når det er bedst.

Steffen Brandt fanger igen tidsånden med sine skarpe tekster og det velkendte skæve smil. Denne gang med lidt mere død, » fucking kærlighed« og global nedsmeltning mellem linjerne, for livet anno 2011 er trods alt også et alvorligt anliggende – selv for Danmarks lykkeligste Orkester. »Det er showtime og alle advarselslamperne blinker« .

Musikalsk er der også takter af nutidens toner på det nye album, hvilket nok især kan tilskrives de to producere Thomas Troelsen og Frederik » A kid Hereafter « Thaae. Optakten til nummeret » Ubesvaret « er for eksempel en kær hilsen til Nephew, og den poetiske finale, » Vandfald « er i TV-2-sammenhæng overraskende meget electronica.

Af Ove Nørhave

... Sammenlignet med den luftige og meget ligefremme ”For dig...” kræver ”Showtime” væsentligt flere gennemlytninger for at falde ordentligt på plads ude i alle hjørner.

Og det kan godt være, at tv-2 med singlen ”Fuck den kærlighed” har skabt et af sine største hits – hvem ved, måske endda større end ”De første kærester på Månen” – men dén viser sig hurtigt at være et af mange højdepunkter.

I sit valg af tekster kunne man ellers godt tro, at ”Showtime” ville have en hel del imod sig, for den handler meget om afsked som følge af dødsfald – tydeligst i de dybt rørende ”Go tur hjem” og ”En stil med emnet død”, men også mindst tre-fire andre steder – og åbnet for sluserne bliver der virkelig til allersidst i ”Vandfald”, men teksterne falder meget naturligt og ligepå. Og rammer umiddelbart dybere end tidligere. Her er tydeligvis mere på spil end før, og væk er tidligere tidens (selv)ironi.

Tidens overflade får et svirp i ”Upside Down”, og vi var jo blevet advaret allerede fra første nummer: ”Det er showtime, og alle advarselslamperne blinker”, men først og sidst er problemet, at vi glemmer at leve, at livet bliver spildt, og ”det eneste, jeg ikke har: tid”, som det lyder i ”Ubesvaret”.

Som altid giver tv-2 plads til mindst én outsider, der stikker af fra de andre – og mon ikke det er den moderne bud på en salme, ”Salme for de tunge”, med et budskab, der ikke er til at tage fejl af: ”Leve længe til vi dør, længe leve til vi dør”.

...

Ikke en cd, man bliver færdig med lige med det første. Og tak for det!

Af Per Reinholdt Nielsen

Projektet lykkes til fulde. Showtime er klassisk TV-2 og rummer adskillige sange af høj standard, uden at der går rutine i rundgangene.

30 års karriere passerer revy på fineste vis, og TV-2 betaler tilbage til kilder som Kraftwerk, The Beach Boys, ABBA, Pet Shop Boys, The Beatles, The Rolling Stones og sig selv flere steder på Showtime som de hædersmænd, de er.

Med bistand fra de tre yngre produceresser Thomas Troelsen, Frederik Thaae og Kristian Vad har TV-2 pudset deres eget arvesølv af og er kommet op med en aldeles pletfri, driftsikker og neonfunklende synthrock.

Gruppen spiller videre i nøjagtig samme rille af godt og gedigent europæiseret rockmusik med et stramt beat og gode omkvæd, som på Showtime er fint garneret med et klassisk romantisk klaverspil, strygere og operakor. Arrangementerne låner af blandt andet pop og musical og har her og der lidt rockguitar på et album, der uden at overraske stadig har bevaret en forbløffende friskhed.

I endnu en række mundrette og veloplagte tekster slipper Steffen Brandt suverænt godt fra at skildre det satans liv med en blanding af spidse kommentarer, ironiske indspark og en god portion egne erfaringer og følelser.

  Copyright © TV-2 & Stjernekasterne · Oplysninger kan frit citeres med kildeangivelse · Redaktion & layout: Stjernekasterne