TV-2 vinder
Grøn Pris 1999
Grøn
Pris, der blev uddelt ved Dansk Grammy 1999, gik til
Danmarks Stædigste Orkester. Grøn
Pris er folkets pris og tildeles den
artist/sanger/gruppe, der har gjort det særlig godt
i det forgange år. Sidste år vandt Aqua
prisen, og samme gruppe overrakte i år prisen til
TV-2 under Grammyfesten, der blev transmitteret på
DR TV. Læs mere om Grøn
Pris her...
- Tak til alle, der har stemt på Yndlingsbandet
i forbindelse med afstemningen om Grøn Pris
99.
|
Steffen Brandt og
TV-2s takketale
ved overrækkelsen
af Grøn Pris 1999:
|
- Jeg vil jo først og fremmest gerne have
lov til at sige "wauuv", og så vil jeg
gerne have lov til at fortsætte med at
sige "really proud" (meget stolt, red.).
Dernæst havde jeg tænkt mig at
fremsige et digt. Fordi vi i orkestret mener at
det hører hjemme ved sådan en
lejlighed som i dag!
- Er I klar til et digt?
"Mange spør sikkert sig selv
hvad er det de har gang i?
han står der og smiler
selv om de ikke har vundet en grammy
prisen er folkets,
farven er grøn
æren er vores
hvor ér livet skøn"
- Tak skal I have!
|
Berlingske
Tidende
Havde set det hele
før
Af Roberti
Zacharias
- Opmærksomheden fik til
gengæld sidste års Grammy-topscorere Aqua
(overrækkerne af Grøn Pris til TV-2,
red.), da de med deres bodyguards i hælene
troppede op for at feste med de nye unge stjerner - mens
Steffen Brandt, der sammen med det øvrige TV-2
vandt Tuborgs Grønne Pris, og Allan Olsen fik sig
en fadøl og en snak i baren oven på. Og
lignede nogle, der havde set det hele
før...
BT
Og de nominerede
er...
Af Dennis
Drejer
- Gruppen Aqua fik i fællesskab to gange sagt
"og de nominerede er...", da de skulle overrække
Den Grønne Pris. Men der var ingen nominerede; kun
en vinder - TV-2."Det havde vi ikke fået at vide,"
spruttede en halvflov Rene Dif, inden Steffen Brandt som
tak fremførte et digt: "Mange spørger
sikkert sig selv: Hvad har de gang i? Selv om de ikke har
vundet en Grammy.".
Jydske
Vestkysten
Wauw!
- Steffen Brandt fra TV-2 sagde "Wauw",
da gruppen fik Den Grønne Pris - Tuborg og folkets
pris - hvorefter han fremførte et digt.
Jyllandsposten
Folkets
pris
Af Uffe C.
Forsberg
... Topseedede TV-2 gik fra festen uden
en eneste Grammy. Men meget betegnende kunne TV-2
hjembringe sponsor Tuborgs grønne pris. Et folkets
pris, og denne syntes i grunden mere i pagt med
virkeligheden end flertallet af priserne...
Politiken
Aftenens ubetingede
højdepunkt
Af Erik
Jensen
... Steffen Brandt gav
dødssejleren (prisoverrækkelsen, red.)
lidt liv i kludene, da folket endelig fik ordet og
kårede TV-2 som årets navn. "Først
må jeg sige noget, jeg længe har tænkt
over: waaaaaauuuuuuv!", erklærede den
underspillende århusianske filosof og det var
sammen med Allan Olsens akustiske guitarsolo i Steger af
Slim aftenens ubetingede højdepunkter.