Den sidste turist i Europa

Jeg er kommet for at møde mit Europa
og den vide verden som engang var min
Jeg er kommet for at se sandheden i øjnene
at vi nu må smage vores egen medicin
Jeg har længe været væk og ude af syne
haft travlt med at klare mig og mit
Tænkt at fælleskab er noget man tar for givet
så længe hver især klarer sig og sit
Jeg er den sidste turist i Europa
på jagt efter håbet og idéen
Jeg må se om jeg overhovedet kan finde
overlevende drømme efter pandemien
De der før rejste af lyst og glæde
må nu blive og lukke sig inde
Jeg er den sidste turist i Europa
jeg er kommet for at møde det igen

Og jeg søger i det skrantende Europa
efter det mange troede på engang
Frihed, lighed broderskab på tværs af grænser
hver een stemme i den store fællessang
Jeg vil stå under triumfbuens triumfer
tænde et lys i en nedbrændt Notre Dame
For de der døde i pestens gustne arme
mere alene end nogensinde før
Jeg er den sidste turist i Europa
rastløst flakker jeg om
Gennem Bergamos ligfyldte gader
via Dolorosa når jeg endelig til Rom
Fra Campo di Fiori lyder skrigerens skrig
Il tricolore går på halv
Historien gentager sig i katakombernes mørke
romerrigets storhed og fald

Jeg har brækket mig i Amsterdams kanaler
slået telt op midt i Bois de Vincennes
Trukket vod i Seinen under Pont Neuf
i jagten på en mening jeg ikke kunne finde
Jeg har et ærinde overalt i Europa
hvor sammenhængen har lidt et forlis
Hvor tanken om en mand, et land, en stærk nation
samler tavse stemmer op i tusindvis
Jeg har stået der ved muren i Berlin
set en bitter skæbne hjemsøge et folk
Taget friheden tilbage i et sprog
som ikke længere har brug for nogen tolk

Jeg har råbt ”Hey ”efter en mand på London station
er det her vejen til Mandalay ?
Han svarede: Don´t you ever “Hey“ at me
vi går igen ad flotillens gamle vej
But you will never walk alone
snart vil andre lande følge efter dig
Transfervinduet står fuldstændig åbent
vi er alle i en liga hver for sig
Du er som Fugl Fønix mit Europa
skamskudt, pjusket som et tåget deja vu
Er der nogen hjemme til at tage i mod dig
når du rejser dig af asken påny ?

Jeg har levet i den kolde krigs skygge
med et håb forsigtigt spirende frem
Som Tjernobyls smeltende reaktor
gik kommunismen nedenom og hjem
Vi andre kom, så, og sejrede
og det endda helt ad helvede til
Det er kapitalens brutale logik
den ved nøjagtig når den skal slå til
Jeg er den evige turist på charter
og om lidt flyver jeg ud
Mod et nyt og forgældet Europa
som rådvildhedens tavse sendebud

Der går et spøgelse igennem mit Europa
som ikke engang Karl Marx ku´ ha´ forudsagt
En kollektiv straf for svig og smerte
for at bryde en indgået kontrakt
Vi der lovede hinanden bod og bedring
dengang Stasi stak den sidste delinkvent
Ser med feberhede øjne ind i spejlet
ser en fortid vi ikke kan være bekendt
For du er alene nu, mit Europa
hvem vil længere tale din sag
De tomme gader vil stå for altid, klart
i respiratorens hæse åndedrag
Jeg er den sidste turist i Europa
til at svare på: Hvor blev I af ?
Jeg er den første turist i Europa
til at møde en ny og anderledes dag