Yndlingsbabe

 

Yndlingsbabe

Det Er Danmark
Hyggeligt, Hyggeligt
Der Går Min Klasselærer
Yndlingsbabe
Hold Mig, Slip Mig
Helt Alene
Jimmy Og Janni
Klog Blir Man Af Skade
Bliv Hos Mig. Bliv
1 9 9 8
Der Trænger Til At Blive Skovlet Noget Sne
Bag Dem Synger Skovene
En Dag Vil Jeg Gå I Regnen Med Dig

Tekst og Musik: Steffen Brandt.
Om albummet
Anmeldelser

 

1998

 



Det Er Danmark

En flygtning krydser sit spor
den sidste færge går på grund
der er ikke så langt som man tror
fra Storebælt til Øresund
For vi skal videre, ja vi skal
og du skulle ikke spørge fra nogen
du har slet ikke noget valg
der er kun èn destination

Det er Danmark, når det er bedst
det er fremad - syns de flest
Lad os nu se hvor de skal hen
sir ham den flinke fra CNN

Prøv lige en esbjerggensisk nat
med duft af hav og fisk og grønt
Det er ikke sildesalat
de lander ind fra Thyborøn
Næh, det er kuling fra nordvest
mindst 20 meter pr. sekund
høj himmel, salt og tørre tæsk
det er ligesågodt, som fisk er sundt

Det er Danmark, når det er bedst
i orden - syns de flest
de er gjort af sejt stof danske mænd
det ser man klart på CNN

Når vi nu alligevel er ude at køre
så tag med en tur til København
Der er allesammen filminstruktører
tv-folk og kendte navne
Resten hører man aldrig om
(det gør vi heller ikke her)
med mindre de får en dødsdom
eller blir Lotto-millionærer

Det er Danmark når det er bedst
eventyrligt - syns de flest
but where is H.C. Andersen?
Spør ham den sjove fra CNN

En mand, en hund, en tjørnehæk
moccasten i Middelfart
tiden står stille - den er faktisk væk
det er du osse, hvis du er smart
Gori, grill og parabol
provinsen får os alle en dag
Hyggekrog med morgensol
til man engang skal bort herfra

Det er Danmark, når det er bedst
omkring Skt. Hans - syns de flest
om vinteren blir det træls igen
men da er CNN forlængst rejst hjem





Hyggeligt, Hyggeligt

Hyggeligt, hyggeligt, hej - længe siden, i grunden
sjovt at se dig igen
jeg troede forlængst du var død af pligt og kedsomhed
Men nu du er her, kunne du så ikke lige tage
og rive mig ud af mit vanvid
jeg plages af umådelig lyst til bare at skråle med

Hvor har du været, hvad har du lavet
hvem har falmet rødmen på din kind
hvem har tørretumblet glæden ud af dine øjne?
Mig personligt? Jo tak, fint - jeg har gang i
et helt nyt koncept, en slags liv du ved
en kølig drink i skyggen af fortidens løgne

Og hvem siger, det er sådan et liv skal være
hurtigt levet, hurtigt glemt
et tumpet smil - og så ikke forlange mere
Og hvem siger, det er sådan det må bli'
det er måden, det er tænkt
et lykkeligt gys - og så er den film forbi?

Nå men, så farvel da, du må løbe
skriv, ring, email, fax mig din fremtid
måske kunne vi mødes incognito og lade os hylde
Bare kig ind, jeg bor lige derhenne om hjørnet
i det sandslot havet har udset sig
jeg venter tålmodigt på bølgernes grådige skylle

Og hvem siger, det er sådan et liv skal være
hurtigt levet, hurtigt glemt
et venligt smil - og så ikke forlange mere
Og hvem siger, det er sådan det må bli'
det er måden det er tænkt
et lykkeligt gys - og så er den film forbi?

 




Der Går Min Klasselærer

Han sagde:
Vanilla, hva nu, forstyr mig ikke lad mig være i fred
hvis du vidste hvad du
kan sætte gang i af urolighed
Vanilla jeg tror, det er bedst, at du går
det er patetisk, det er til grin
- og du har engelsk for til i morgen

Hun sagde:
Hr. Store Stygge Ulv, De sender mig sådan et underligt smil
De siger, at det er for min egen skuld
De ikke vil hjælpe mig med min danske stil
Hr. Meget Farlige Ulv, blæs mig og huset omkuld
luk ikke andre piger ind
i Deres store stygge arme

Bab - bab - da - dab, der går min klasselærer
bab - bab - da - dab, det er ham, han går lige der

Han sagde:
Hallo, Vanilla, hej - jeg kom tilfældigvis lige forbi
jeg har sådan tænkt på dig
der er så meget jeg gerne ville sige
Men Vanilla, goodbye, det går slet ikke med mig
jeg er for klog og for trist
og jeg har pligt for til i morgen

Hun sagde:
Hr. Bedre end Go, hvad gør De her i min butik
og så i dansesko
der står så fint til Deres sørgmodige blik
Hr. Venligheden selv, kom bare alligevel
vis mig nu et par trin
dans mig med i Deres drømme

Bab - bab - da - dab, der går min klasselærer
bab - bab - da - dab, det er ham, han går lige der

Han sagde:
Vanilla, for faen, hold nu op med det der De og Dem
jeg kan godt blive vred, ja jeg kan
kunne du ikke lige ta og køre mig hjem
Please, Vanilla stop, jeg er mør jeg har fået nok
sæt mig af lige her
Hun sagde: Farvel, Hr. Klasselærer

Bab - bab - da - dab, der gik min klasselærer
bab - bab - da - dab, det er ham, han går lige der




Yndlingsbabe

Jeg må have sovet i timen, jeg vågner op med sved på panden
jeg har drømt en frygtelig drøm, du er stukket af med en anden
det er løgn, siger jeg til mig selv, og kniber mig i armen
det er en dårlig spøg, en joke, det er kulden, det er varmen

Efter alt hvad jeg har gjort og vil gøre for dig
(ja du har stort set altid kunnet regne med mig)
for eksempel har jeg ofte været næsten lige ved
og var der sket noget, havde jeg stået på det rette sted

Men måske er du virkelig faldet for et forførende smil
fra en rigtig kedelig type, med en rigtig kedelig stil
og hvem ved, når han spiller, lyder der helt andre toner
jeg er ligeglad, babe - du skylder mig hundrede kroner

Du er min yndlingsbabe

Og for altid vil du være min prinsesse, min brud
min himmelske lykke, min engel, min gud
og alt det andet, ved vi, kommer helt af sig selv
lov mig nu du bliver alligevel

Jeg kunne forstå hvis jeg altid sad og gloede fjernsyn
men du syns da osse bold er sjov (og så en tur i byen)
Jeg har slæbt dig med til Flensborg og andre steder hen
skal vi to aldrig mere handle toldfrit igen?

Hvis jeg så havde ladet dig sejle din egen sø
men hos mig står du forrest i en endeløs kø
af håbløse drømme om storhed og fald
i en rådden atmosfære af sladder og skandale

Jeg kunne forstå, hvis du havde været nummer to, tre eller fire
men du er den sødeste jeg kender af alle søde piger
vi har snakket og snakket i mobiltelefoner
hvilket minder mig om at du skylder mig mindst hundrede kroner

Du er min yndlingsbabe

Og for altid vil du være min prinsesse, min brud
min himmelske lykke, min engel, min gud
og alt det andet, ved vi, kommer helt af sig selv
lov mig nu du bliver alligevel


 





Hold Mig, Slip Mig

Glem mig, svigt mig
lev dig ud af mit liv
Elsk mig, had mig

Gå når du har mest lyst til at blive
lyt hvis du har noget at sige
men efterlad mig aldrig mere alene

Hold mig, slip mig
løft mig ud af dit liv
stands mig, fri mig

Byd lidt mere end du vil gi´
sig til når drømmen er forbi
men efterlad mig aldrig mere alene

Og sådan vil det være i nat
og siden vil jeg huske at
forlange alle minderne tilbage

For snart vil jeg have glemt hvorfor
og kræve dig for hvert et ord
jeg håbede, jeg hørte, at du sagde


 



Helt Alene

Hun kunne have gemt sine tårer
sparet al sin tvivl
lyttet til fornuftens klare stemme
Men hun var varm som vinden
flygtig som et kys
fanget i et glimt hun aldrig glemmer

Du er helt alene i det magiske sekund
hvor du forstår du ikke kan få det hele med
Og for altid skal du have det øjeblik
hvor livet det går op for dig
i al sin grusomhed

Han kunne have brændt alle broer
mistet sin forstand
lytttet til sit hjertes vilde stemme
Men han var skiftende som vejret
rastløs som en satellit
fanget i et glimt han aldrig glemmer

Du er helt alene i det magiske sekund
hvor du forstår du ikke
kan få det hele med
Og for altid skal du have det øjeblik
hvor livet det går op for dig
i al sin grusomhed


 



Jimmy Og Janni

Jimmy hader udviklingen
han syns fremtiden er noget tang
han vil hellere stå og knalde ud
med gutterne til fodboldkamp

Jimmy kender Janni
de er så godt som halvvejs forlovet
og hun har lagt lidt penge til side
der skal i hvert fald ikke mangle noget

Jimmy elsker Janni højt
Janni holder af Jim'
Hvad folk de siger betyder ikke en døjt
der skal ikke komme nogen her og bestemme

Det er som det skal være
kærlighed og søndagssport
drømmen om et liv
lige tilpas og ikke for stort
Janni syns det er cool
bare han ikke ville klemme så hårdt

Janni hader EDB
hun siger, at det er lige lovlig opreklameret
Janni ved godt hvad tingene er værd
hun har aldrig fået noget foræret

Hun har netop hørt i radioen
at de er udtaget til det store taberhold
Jimmy forstår overhovedet ingenting
han som altid har været skrap til bold

Så er det at han griner højt
og Janni holder endnu mere af ham
Hvad folk de siger betyder ikke en døjt
der skal ikke komme nogen her og bestemme

Det er som det skal være
kærlighed og søndagssport
drømmen om et liv
lige tilpas og ikke for stort
Janni syns det er cool
bare han ikke ville klemme så hårdt


 



Klog Blir Man Af Skade

De kunne da osse bare have ladet være, du ved
Jansons den yngste, hende med ham fyren der, ja
de bor lige ovre ved fatters i svinget før Shell
Men de skulle absolut ud at være lidt mere end os andre
og se nu hvad der kom ud af det
- hvis blot den slags mennesker kunne lære at passe sig selv

Men klog blir man af skade
og det er ingen skade til
man ligger jo præcist som man har redt

Og nu blir du nysgerrig og jeg kan mærke på dig
at du vil vide noget mere, men
jeg er ikke den type der løber med sladder og løgn
Når det er sagt, så hendes mand, ham tyrken, hvis bror
er gift med en illegal kroatisk flygtning
- det var blodhævn du, jeg så det med mine egne øjne

Men klog blir man af skade
og det er ingen skade til
man ligger jo præcist som man har redt
De har lov til at gøre
lige nøjagtig som de vil
og sket er jo heldigvis sket

Og så er der vist osse noget med penge under bordet
sort i timen, plus minus moms og forsikring,
svindel selvfølgelig, men ikke mine ord igen
Og den bil de har, som de suser rundt i
når de er oppe at bomme deres bistand, du
det er os der betaler gildet, æd lige den

Men klog blir man af skade
og det er ingen skade til
man ligger jo præcist som man har redt
De har lov til at gøre
lige nøjagtig som de vil
og sket er jo heldigvis sket

Hvis det var mig der kom til et fremmed sted
ville jeg nok opføre mig lidt mere anstændigt
og lære noget om, hvad man kan og ikke kan
Men det vælter ind over os med døgnkiosk
og grøntsagsforretning og mangel på danskhed
det ender med at vi blir smidt ud af vores eget land

Men klog blir man af skade
og det er ingen skade til
man ligger jo præcist som man har redt
De har lov til at gøre
lige nøjagtig som de vil
og sket er jo nu engang sket


 





Bliv Hos Mig. Bliv

Bliv hos mig bliv
endnu en sommerdags tid
luk dine blå øjne i
fyld dig med solstrejf og syrlighed

Bliv hos mig bliv
du min eneste ene
et øjeblik og så forbi
os to for altid, alene

Vent på mig vent
endnu en søvnløs nats tid
hold alle drømmene tændt
fyld dig med fløjlsduft og kølighed

Bliv hos mig bliv
du min eneste ene
et øjeblik og så forbi
os to for altid, alene

Åh sådan en nat kan være lang
når man har glemt hvad det vil sige
at kunne mærke tidens gang
så det gør godt dybt indeni

Gå fra mig gå
mens at det endnu er tid
du har et liv du skal nå
fyldt med forundring og frygtløshed

Bliv hos mig bliv
du min eneste ene
et øjeblik og så forbi
os to for altid, alene

Og sådan en nat kan være lang
når man har glemt hvad det vil sige
at kunne mærke tidens gang
som en slags glæde indeni


 



1 9 9 8

Hej Stump
hvorfor er det nu der intet sker
hvis du er kommet for at sumpe
så gå dog hjem og gør det der
Det er nu og det er nok
du kører dit taber trip igen
hvis du skal til at kaste op
så gå et andet sted hen

Der er mål der vil scores
der er drømme der må jages
konkurrenterne skal jordes
og beslutningerne tages

1998 - er du ude eller med
1998 - er du oppe eller nede
1998 - er du bare fuldstændig ligeglad?

Hej Punk
hvor meget er sådan en nedtur værd
come on, æd din egen junk
bedøv dig til du ikke sanser mere
Hej Vild, det er for lidt og det er for meget
det er råddent, det er spild
det er et liv og det er dit eget

Der er piger der vil scores
der er drømme der må jages
konkurrenterne skal jordes
og beslutningerne tages

1998 - er du ude eller med
1998 - er du oppe eller nede
1998 - er du bare fuldstændig ligeglad?

Hej Nørd
prøv lige engang at tjekke dig selv
Dit løb er allerede kørt
men du bliver ved alligevel
Hej Spejl
hvad er det lige du viser her
en misforståelse, en fejl
skulle det være fremtiden vi ser?

Der er kasser der vil scores
der er drømme der må jages
konkurrenterne skal jordes
og beslutningerne tages

1998 - er du ude eller med
1998 - er du oppe eller nede
1998 - er du bare fuldstændig ligeglad?


 





Der Trænger Til At Blive Skovlet Noget Sne

Det er nat og det stormer og hagler og sner
og jeg indrømmer blankt, jeg ikke orker mere
barometret er i bund og kreditorerne står klar
der er et underskud på mindst tusind millibar

Det er længe siden og jeg husker ikke at
jeg nogensinde har følt mig så urimelig forladt
hvem har sagt at jeg var klar til det store kolde gys
hvem har kappet forbindelsen mellem mørke og lys?

Der er masser af chancer, men uanset hvad du tror
så kan du godt spare dig de dyre ord
det er ryggen mod muren og selv den sjoveste replik
kan intet stille op mod historiens komik

I enhver ordentlig popsang ville en pige træde ind
og liste kærlige ord i mit forstyrrede sind
svæve bort i en slowmotion filmfantasi
i en duft af paintbox og ny teknologi

Men der er larm på nettet, det er ren hvid støj
og drømmen har søgt tilflugt under varmere himmelstrøg
vingesuset efterlader ingen synlige spor
kompassset står og blafrer omkring det iskolde nord

Der er masser af chancer, men uanset hvad du tror
så kan du godt spare dig de dyre ord
det er ryggen mod muren og selv den sjoveste replik
kan intet stille op mod historiens komik

Og det hænger mig ud af halsen, jeg har gennemskuet alt
det er for meget , det er for lidt, det er for ondt, det er for galt
jeg anråber himlen og jeg sværger til Gud
det var slet ikke sådan mit liv skulle se ud

Så er det at jeg endelig går nedenom og hjem
og finder dig ventende igen og igen
du siger ikke noget, men jeg kan se på dit blik
at der skal handles hurtigt før vi glider væk

Det er ikke særlig meget, men det er nogengange nok
sådan at sidde og sige ingenting til solen den står op
i morgen blir til dag og jeg mener at kunne se
at der trænger til at blive skovlet noget sne...


 



Bag Dem Synger Skovene

Og bag dem synger skovene
om tider som skal komme
om skæbner der besegles
før natten den er omme
Jeg skriver og jeg skriver
for at få det hele med
Historien begynder
ude i mørket et sted

Og bag dem synger skovene
om isforladte hytter
om dødens kys i armene
på den hovedløse rytter
Jeg hader dig i aften
hvorfor er du ikke her
du er i mine tanker
jeg behøver ikke mere

Og bag dem rasler kæberne
og tænder spyttes ud
kongens hest er styrtet
for fædreland og Gud
Personligt vil jeg kæmpe
for alt hvad jeg har kært
sig det stadig er
ulejligheden værd

Og bag dem synger skovene
om korte glimt af lykke
blafrende gardiner
drømmeseng i træets skygge
Dig der ligesom havet
bliver til blid uendelighed
mig der tænker; satans
mens vi klapper solen ned

Og bag dem synger skovene
os alle ind i himlen
dit ansigt blir utydeligt
og væk i menneskevrimlen
Jeg skriver og jeg skriver
jeg må nå at få dig med
før vi bliver til historie
ude i mørket et sted


 



En Dag Vil Jeg Gå I Regnen Med Dig

En dag vil jeg gå i regnen med dig
i det her liv eller om hundrede år
al skyld er forladt, der er kun dig og mig
vi behøver ikke forklare nogen hvorfor

En dag vil vi gå her og der vil være tid
bøgerne er læst og filmene set
vinden er venlig, overbærende og blid
det der skal ske - er allerede sket

En dag vil jeg gå her i regnen med dig
spillet er ude, historien fortalt
vi har intet at miste, du er lige her hos mig
vi er i live - vi har overvundet alt


 


Y N D L I N G S B A B E

Indspillet i Have a Cigar Studio og Werners, 1998
Tekst og Musik: Steffen Brandt
Produceret af Halfdan E, Knut Haavik, Greg Walsh,
Peter Biker, Michael Bruun, Henrik Nilsson og TV-2.
Demo, forproduktion og aktiv medleven: Johs Stærk.
Teknik: Henrik Nilsson, Lars Nissen, Johs Stærk.
Remix af "Helt Alene": Alar Suurna.
Ass. Teknik: Jacques "Skal vi aldrig på Rust" Pedersen.
Edit: Kenneth Kikkenbor.
Excecutives: Michael Ritto, Bo Andersen.



TV-2: Hans Erik Lerchenfeld: Guitarer. Sven Gaul: Trommer.
Georg Olesen: Bas. Steffen Brandt: Vokal, keyboards, mundharpe.
The Aarhus Horns: Niels Hoppe: Tenor og baryton sax,
bas clarinet. Knud Erik Nørgaard: Trompet, flygelhorn.
Anders Majlund Christensen: Trombone (og tuba...).
Arrangement: Niels Hoppe.
Henrik Unge-agtig Nilsson: Keyboards, beats og samples,
kor, arrangement og gode idéer.
Gæsteoptræden: Flemming Agerskov: Trompet.
Øjvind Ougaard: Harmonika. Yasmin: Kor
Strygekvintet: Vanja Louro, Johannes Sør Hansen,
Tim Frederiksen, Nils Sylvest Jeppesen, Mikkel Futrup.
Arrangør: Claus Kilpatrick.
Live Lyd/Lys: Michael Munch, Henrik Hambro,
Jan Hy, Poul Stenstrup.

Cover & Cover Art: Jo Dam Kærgaard.
Foto: Søren Svendsen. Repro: ReproPoint, Århus.

Det er Danmark. Hyggeligt, Hyggeligt
Der går min klasselærer. Helt alene
En dag vil jeg gå i regnen med dig:
Produceret af Halfdan E
Hold mig, slip mig. 1998
Der trænger til at blive skovlet noget sne
Bag dem synger skovene:
Produceret af Greg Walsh
Jimmy og Janni:
Produceret af Knut Haavik
Klog blir man af skade:
Produceret af Michael Bruun
Yndlingsbabe:
Produceret af Peter Biker
Bliv hos mig bliv:
Produceret af Henrik Nilsson

Tak til:
Michael, Poul, Mik, Anne Marie, Stephen, Christian, Rudolph og alle på Medley
Bo, Stener, Maria, Inge, Dorthe: Aarhus Musikkontor
Chili Johns Kulinariske Experimentarium. Carl-Erik Hesseldal: Fart og foto. Werner Scherrer
John John, Steen Lynge, Malene Sandgrens besætning.Lars og Makkak, personalet i
Grønlandsfly og alle de gode mennesker vi har mødt på vores rejser i Kalaallit Nunaat
Årets par 1998: Biggi og Jacques: Når to mennesker blir glade for hinanden
Kondrup. Karl Anker. Steen Jørgensen: Bornholms Musikhus
Kamby: Tour Event Rønne. Charles Busrejser. Bornholm i det hele taget
Tak til publikum for love and devotion. I er for fede. På den coole måde
Martin Vikkelsø, Thomas Kildeberg: Stjernekasterne TV-2´s lytter og fjernseerforening:
Postboks 125, 5100 Odense C. - TV-2 på internettet: www.tv-2.dk
En særlig tak til Henriksen. Erik Agtig. Pedegree Pal. Bekker (to)
Og igen må familie og venner holde for når der skal takkes grundigt for
udholdenhed og opmuntring undervejs i forløbet. Herefter kaldet processen
KYL CHAMPAGNEN PÅ BALKONEN!

TV-2 / Yndlingsbabe / EMI 4939002

 

Forside | TV-2 | Nyheder | Diskografi | Biografi | Biografen | Koncerter | Fanklub

Copyright © TV-2 & Stjernekasterne. Oplysninger kan frit citeres - med kildeangivelse
Redaktion: Stjernekasterne. Booking: Skandinavian. Spinhouse: Dialog Design