Ajour:


Bogen TV-2 Historien – Pladerne – Sangene

Ny bog om bandet kan bestilles indtil 3. november

TV-2 – Historien – Pladerne – Sangene

Morten og Mikael fra podcasten Vi taler kun om TV-2 har skrevet en bog om bandet som kun kan bestilles igennem forlagsservice.dk

Bogen koster 300 kr. inkl. forsendelse og kommer i begrænset oplag. Den kan kun bestilles indtil den 3. november 2024,

TV-2 på Grøn Koncert 2024

TV-2 optrådte på Grøn 2024

Det var 10. gang TV-2 spillede på Grøn Koncert.

Første gang var 1986 og bandet glædede sig over de otte veloverståede koncerter som blev bandets eneste store udendørskoncerter i 2024.

Årets grønne koncerter, der alle var udsolgt, blev afholdt den 18. juli i Tårnby, 19. juli i Kolding. 20. juli i Aarhus, 21. juli i Aalborg, 25. juli i Esbjerg,  26. juli i Odense, 27. juli i Næstved og 28. juli i Valby.


The Beautifuls: 'Om Sommeren Er Alting Anderledes'

'Om Sommeren Er Alting Anderledes' udgivet digitalt

Ud af det forårsblå dukkede pludselig en grund til at udgive 30. episode af @vitalerkunomtv2podcast 

En “ny” udgivelse ligger nemlig nu på diverse musiktjenester som en del af bandets samlede værker.

Som ung er man jo meget nærtagende og opmærksom på, om man bliver uretfærdigt behandlet. Så da bandet skiftede navn fra Taurus til TV-2 i 1981, var mange kritikere ude med riven. De syntes, det var et nummer for smart af os. Folk syntes, det var uærligt og uoprigtigt at skifte navn og stil, og opfattelsen var så, at man heller ikke kunne regne med det, vi sang om. Og vi tænkte: "Så hold dog op! Se dog på, hvad der sker derude. Vi er jo bare en del af en strømning, som I bare ikke har opdaget, fordi I er så…" 

Så bandet udsendte et nyt album, der var indspillet på en uge, under et helt nyt navn 'The Beautifuls', for at se, hvad kritikerne så ville sige. 'Om Sommeren Er Alting Anderledes' udkom et år efter Fantastiske Toyota, og det var måske lidt barnligt, men energien, oprøret og vreden over at være blevet uretfærdigt behandlet var ægte nok, og vi kom da ud på den anden side og syntes, det var os, der havde leet sidst.

TV-2 Jubilæumstour 2020

Sangen 'Sænk Mine Skibe' udgivet som single

TV-2 & RadioUnderholdningsOrkestret indspillede denne sang i 1999 i forbindelse med koncertrækken 'Manden der ønskede sig en havudsigt'.

Den kom aldrig med på albummet af samme navn fordi der ikke var plads nok på CD'en.

I anledning af 25 års jubilæet for albumudgivelsen er denne sang nu osse tilgængelig som streaming og download her

Sangen er arrangeret og dirigeret af Nick Ingman som bl.a. har arbejdet med Madonna og Radiohead og produceret af Greg Walsh.

Sangteksten finder du her

TV-2 40 Jubilæumstour 2020

PRISMA og TV-2 udgiver ny version af ’Alt Hvad Hun Ville Var At Danse’

Efter en storslået festivalvalsommer  2023 udgiver PRISMA og TV-2 nu en opdateret version af det klassiske hit

PRISMA, bestående af de to søstre Frida og Sirid, har siden 2021 imponeret dansk musik med sange som ’I Never Wanted To Meet You’, ’Andy’ og ’Bangs’. Det har ført til imponerende shows i både ind- og udland, samt tildelingen af flere priser – heriblandt  ’Nutidens Unge’- prisen af bandet TV-2, som en del af åbningen på SPOT festival 2023.

Sidstnævnte blev startskuddet til et kunstnerisk møde mellem det etablerede og legendariske band og de to søstre fra PRISMA. Energien var god og til åbningskoncerten på Spot Festival 2023 optrådte de to bands i fællesskab med ’Alt Hvad Hun Ville Var At Danse’. Begge bands blev forelskede i den nye version og endte med at spille den flere gange henover sommeren på de danske scener.

Netop den sang er nu udkommet som en fælles udgivelse mellem de to generationsbands.


TV-2 Jubilæumstour 2020

'De Første Kærester På Månen' i anderledes version

På årets sidste juni-dag er der udkommet en lidt anderledes version af De Første Kærester på Månen – kreeret af Faustix og GMG.

– Lyt den på faustix.lnk.to/DeFoerste

TV-2 Jubilæumstour 2020

'De Første Kærester På Månen' på vinyl

Albummet udkommer for første gang på vinyl den  5. maj 2023

De Første Kærester på Månen modtog prisen for Årets danske pop udgivelse og titelnummeret blev kåret som Årets danske hit ved Danish Music Awards (DMA) i 2006. Ved samme lejlighed modtog bandet ligeledes Æresprisen, og forsanger Steffen Brandt prisen som Året danske sangskriver.

TV-2 Jubilæumstour 2020

TV-2 medvirkede i Danmarks Indsamling på DR1

Danmark samlede ind i den gode sags tjeneste lørdag d. 4. februar 2023 på DR1. Her medvirkede bl.a. Verdens Lykkeligste Band, TV-2, med musikalsk underholdning.

Hele det sendte program kan ses her.

TV-2 Jubilæumstour 2020

Nytårsshow med TV-2 og årets Smukfest-koncert på TV2

– Nytårsnat 2023

Verdens Lykkeligste Band medvirkede i 'Nytårsfesten 2023' på TV 2 kort efter klokkerne på Københavns Rådhus ringede det nye år ind. – Og efter nytårsshowet blev hele bandets koncert fra årets Smukfest sendt – osse på TV 2. 

Soundtracket til din nytårsaften – premiere nytårsnat 
Syng og dans dig ind i 2023 med konfettikanoner og kæmpe hits, fra året der er gået. Christian Degn præsenterer blandt andre Hjalmer, Sanne Salomonsen, Jonah Blacksmith, Solaima og ikke mindst TV-2, der i 2022 kunne fejre 40-års jubilæum.

Nytårsshowet kan (gen)opleves på TV2 Play.

Koncert fra Smukfest 2022
TV-2 står klar med deres tidsløse klassikere foran et feststemt festivalpublikum. Glæd dig til at synge med på blandet andet 'Bag Duggede Ruder', 'Alt Hvad Hun Ville Var At Danse' og 'De Første Kærester På Månen'.

Koncerten kan også opleves efterfølgende på TV2 Play.

TV-2 Greatest Greenland

TV-2 og Danmarks Underholdningsorkester med symfonisk koncertrække i 2023

Efter en udsolgt arena-tour i forbindelse med TV-2s 40 års jubilæum, er ’Danmarks Lykkeligste Orkester’ nu klar til at indtage 13 koncertsale sammen med landets ypperste musikere fra Danmarks Underholdningsorkester

TV-2 kunne i 2020 markere intet mindre end 40 år på den danske musikscene og som ”Danmarks lykkeligste orkester” står de bag klassikere som, ‘Bag duggede ruder’, ’ Alt hvad hun ville var at danse’ og ‘De første kærester på månen’, der blot er et lille udpluk af de mange hits, som TV-2 har leveret til den danske befolkning siden bandets begyndelse i 1980. Nu kan de sammen med Danmarks Underholdningsorkester annoncere en fælles koncertrække, som i 2023 bringer dem omkring 13 forskellige byer i Danmark.

"I 1999 spillede vi i TV-2 en række koncerter med det daværende Danmarks Radios Underholdningsorkester. Turneen blev kaldt "Manden der ønskede sig en havudsigt ". Vi er siden igen og igen blevet spurgt om ikke det snart var på tide at genoptage samarbejdet og genopdage mulighederne med vores sange i en større opsætning med symfonisk orkester - det vi i bandet kalder "hele svineriet". Endelig er chancen der: TV-2 sammen med Danmarks Underholdningsorkester, nu både med kendte og nye sange. Undertitlen kunne sagtens være: "Manden der ønskede sig en havudsigt - og fik den", fortæller Steffen Brandt, TV-2.

Nu forener TV-2 og Danmarks Underholdningsorkester kræfterne og går sammen om at give danskerne en sjælden mulighed for at opleve de tidløse klassikere.

Læs også anmeldelser fra de symfoniske koncerter, bl.a.:

TV-2 Jubilæumstour 2020

Ragnarock udstiller TV-2s legendariske lydstudie

– Trommeslager Sven Gaul og forsanger Steffen Brandt lagde vejen forbi museet tidligere på sommeren (foto)

Bid for bid har Museum Ragnarock flyttet tv-2s lydstudie ”Have a cigar” til Roskilde, hvor det er blevet genskabt.

Studiet befandt sig indtil for nyligt i baghuset bag forsanger Steffen Brandts bolig i Aarhus, men bliver nu en del af RAGNAROCKs faste udstilling.

Flytningen er selvfølgelig sket med bandets velsignelse. Studiet har været pensioneret i en årrække, og nu håber Steffen Brandt, at det på RAGNAROCK kan få et værdigt otium:

”Det var vemodigt at se et fuldstændig komplet studie stå og samle støv og minde én om, hvor meget musik der med de tekniske begrænsninger, der nu var, er kommet ud af det studie. Derfor var det med en god fornemmelse, at vi så den store mixer blive båret ud til den ventende lastbil. Vi synes, at nye generationer af musikere, musikinteresserede og et almindeligt nysgerrigt publikum skulle have chancen for at se, hvordan rockmusik blev indspillet for ikke så mange år siden,” fortæller han.

”Have a cigar” på RAGNAROCK åbner for publikum fredag den 9. september 2022.

TV-2 Greatest Greenland

Livealbummet 'The Holbæk Recordings 81' topper hitlisterne

– albummet stryger helt til tops på Vinyl top 40 og ind som nr. 6. på albumlisten

Allerede i den første uge efter vinyludgivelsen af livealbummet 'The Holbæk Recordings 81' er det at finde som nr. 1 på vinyllisten – og derudover som nr. 6 på albumlisten.

TV-2 Jubilæumstour 2020

The Holbæk Recordings 81: Nyt livealbum

I anledning af 40 års jubilæet vil TV-2 gerne sende en hilsen nede fra 80-erne, hvor det hele startede.

Det kunne være den aften i Elværket i Holbæk oktober 1981 hvor lydmanden lod en kassettebåndoptager køre med.

40 år senere dukker optagelserne op i en gammel papkasse hos hans lillebror.

Kvartetten syntes at det kunne være sjovt at prøve at restaurere båndet. Ved hjælp af moderne teknologi, små rettelser og overdubs lykkedes det at redde en halv times hæsblæsende tidsbillede fra begyndelsen af TV-2’s glorværdige karriere som popmusikere.

Albummet udkommer kun på kassettebånd og vinyl og kan bestilles på tv-2dk.lnk.to/TheHolbaekRecordings81

Vi taler kun om tv-2: En Be Bab A Lu La podcast

Vi taler kun om tv-2

– En Be Bab A Lu La podcast

I anledning af bandets 40 års jubilæum har to meget dedikerede fans, Morten og Mikael, produceret en meget fin podcast med gennemgang af hele udgivelser.

Der er masser af musik, gode historier, ingen reklamer... og så er den gratis.

– Lyt til afnittene online på spreaker.com/show/vi-taler-kun-om-tv-2.

– Læs også om bogen TV-2 – Historien – Pladerne – Sangene skrevet af Morten og Mikael

TV-2 40 Jubilæumstour 2020

Nye datoer: 40 års jubilæumstour er flyttet til oktober 2021

I 2021 fejrer TV-2 40 års jubilæum som et af de meget få bands i verden med nøjagtig den samme besætning som ved starten i 1981

Opdatering 9. september 2020: For at overholde regeringens anvisninger flyttes jubilæumsturnéen til nye datoer i oktober 2021.

Jubilæet vil blive markeret med koncerter i de store byer i ontober 2021.

I den anledning udtaler bandet:
Vi kommer med 40 års sange om livet og døden og alt det ind imellem. Vi trækker en linje ned gennem historien og finder de sange frem, som nærmest synger sig selv, blandet med de sange, som er vores bud på noget tidløst og eviggyldigt. Vi skal holde en fest og hylde fælleskabet, og vi vil ikke have det mindste imod, hvis koncerterne giver anledning til, at publikum skulle finde på at synge med. Vi står gerne på mål for sammenhængskraften, samværet og det folkelige, og vi glæder os helt vildt til at sparke 40-årsfesten i gang!


TV-2 Jubilæumstour 2020
TV-2 40 års jubilæumstour 2021 – Akustisk (del 2)

Ekstra akustisk jubilæumstour

– massiv efterspørgsel kalder på en del 2

Efter en kæmpe stor efterspørgsel på TV-2’s seneste 40-års akustiske jubilæumstour er der nu endnu en akustisk koncertrække på vej i maj og juni 2021. Denne gang med tilføjelse af flere byer. 

’TV-2 modtager stående bifald,’ skrev Fyens Stifttidende om den seneste akustiske tour. ’En af de fineste oplevelser længe,’ skrev Skive Folkeblad. ’Mellem sjov og vemod,’ skrev Nordjyske og kvitterede med 5 stjerner. Også Gaffa uddelte generøst 5 stjerner til det lykkelige orkester.

Den udsolgte og anmelderroste 2020-tour kalder på en del 2 – og mens landet fortsat skruer op for teknikken med virtuelle rum og online færden, skruer TV-2 ned for selvsamme. I maj og juni drager Verdens Lykkeligste Band atter på landevejen med et akustisk setup. 

Glæd dig til en musikalsk oprejsning, når TV-2 lægger landet ned i 2021 og finder sig til rette i din hjertekule.

På grund af regeringens retningslinjer, vil der kun være et begrænset antal billetter i salg – og der er krav om coronapas for at få adgang.


Læs anmeldelser af de akustiske jubilæumskoncerter her!

TV-2 Den sidste turist i Europa

Den sidste turist i Europa

Ud over at vi alle blev sat på pause under coronaens skygge, måtte også TV-2 se planlagte koncerter og festivaller aflyst eller udsat.

Det gav tid til at kigge indad og udad og resulterede i en gendigtning og ny musikalsk fortolkning af Mogens Dam og Henrik Blichmann´s  sang fra 1948: Den sidste turist i Europa.


Læs Politikens anmeldelse af sangen her.


Udgivet som single

Sangen Den sidste turist i Europa er udgivet som musiksingle – lyt med hos din foretrukne udbyder her:

TV-2 Den sidste turist i Europa

Danmarks Lykkeligste Band på DR2 og DRK

– en del af Temalørdag på DR2 

Jørgen Bo Behrensdorffs meget roste dokumentar om Danmarks Lykkeligste Band blev sendt som Temalørdag på DR2 den 28.12.19 Derudover blev dokumentaren genudsendt på DRK både den 29.12.19 kl. og nytårsnat i det nye år 2020.

I dokumentaren fortæller alle fire musikere om mødet med bl.a. Kraftwerk, hvordan man holder sig på toppen og hvad prisen er. Gennem mødet med nye kunstnere som f.eks. Minds Of 99 får vi også et kik ind i fremtiden.

TV-2 Greatest Greenland

Albummet 'Greatest Greenland' nu også udgivet i Danmark 

Live albummet, som kun udkom i Grønland som fysisk CD i 2014, markerer TV-2’s lange og tætte forhold til det grønlandske publikum

Nu har bandet besluttet at gøre albummet tilgængelig digitalt også udenfor Grønland.

Udover gæsteoptrædener af bl.a. Brødrene Elsner fra bandet Nanook, Nukaka, Maasi, Malik og Nina Kreutzmann kan man høre den helt nye sang 'Lucky You' og den i Grønland meget populære ’Sæler, hvaler og solskin’ som ikke er udgivet før.

Albummet kan opleves digitalt via

Genoptrykket af cd'en (begrænset antal), som kunne forudbestilles i TV-2 Shop i oktober 2019, er udsolgt nu.

>>  Øvrige nyheder    >>  Presseklip

L I V E    2 0 2 4

DatoStedBilletter
6. juliALLINGE, BORNHOLM
Gæstgiveren
UDSOLGT
18. juliTÅRNBY
Grøn Koncert
UDSOLGT
19. juliKOLDING
Grøn Koncert
UDSOLGT
20. juliAARHUS
Grøn Koncert
UDSOLGT
21. juliAALBORG
Grøn Koncert
UDSOLGT
25. juliESBJERG
Grøn Koncert
UDSOLGT
26. juliODENSE
Grøn Koncert
UDSOLGT
27. juliNÆSTVED
Grøn Koncert
UDSOLGT
28. juliVALBY
Grøn Koncert
UDSOLGT
31. augustFÆRØERNE
Norð Festivalur
Billetter

29, novemberNUUK
Hotel Hans Egede

Billetter

L I V E    2 0 2 5

DatoStedBilletter
28. marts
EKSTRA
AARHUS
Congress Center
Billetter

29. martsAARHUS
Congress Center
UDSOLGT
4. aprilKØBENHAVN
Royal Arena
Billetter

12. juliLØKKEN
Koncert

23. augustOLLERUP
Olympen
Billetter


Forbehold for eventuelle ændringer.

> Koncertarkiv

TV-2 nyhedstjenesten

Copyright © TV-2 & Stjernekasterne - Oplysninger kan frit citeres med kildeangivelse · Redaktion & layout: Stjernekasterne · Privatlivspolitik