Nutidens Unge

 

Nutidens Unge

Ræven Og Rønnebærrene
ABC
Lanternen
Blod, Sved Og Tårer
Hovedbanegården
Be Babalula
Vil Du Danse Med Mig (nå- nå mix)
Natradio
Gare Du Nord
Taxi
Popmusikerens Vise (dubmusikerens clubmix)

Tekst og Musik: Steffen Brandt.

Om albummet

1984

 



Ræven Og Rønnebærrene

Nutidens unge er
som sure rønnebær
sagde ræven, han ku´ ikke nå dem

Nu fyrene især
blir virkelig noget værd
stræbsomme, stærke ser de ud

Og så hygger de sig med dans og musik
fester fodbold og matematik
så snakker de om økonomi
og tegner den fremtid vi lever i

Og pigerne de ved
alt om husgerning og kærlighed
de er meget smukke når de smiler

Sammen vil de frem
karriere, hund og hjem
alle hver for sig og lige glade

Og så hygger de sig med dans og musik
fester og fodbold og matematik
så snakker de om økonomi
og tegner den fremtid vi lever i

Nutidens unge er
som sure rønnebær
sagde ræven, han ku´ ikke nå dem

Nutidens voksne er
ræverøde rønnebær
sagde de unge og lod træet fælde

Og så hygged de sig med dans og musik
fester og fodbold og matematik
så snakked de om økonomi
tegned den fremtid vi lever i...



ABC

Her er historien om A, som hadede B
der på den anden side ikke rigtig kunne C
at D sku være problemet, og man var vel voksne mennesker
Så blev EF taget med på råd
men de ku ik´ bli enige om noget
og resten af alfabetet blev slet ikke spurgt

Man skrev op og talte ned
de små bogstaver fik klar besked
vi må spare på sproget, væk med det vi ikke forstår

Først strøg prikken over I´et så røg bollen over Å
så blev spørgsmålstegnet fyret, svaret bedt om at gå
det blev meget lettere at være dansker igen

Tilsidst gik sproget helt i stå
ingen turde sige noget, nogen ku misforstå
man lod frygten få det sidste ord

Moralen er banal, men alligevel sjældent set
man begyndte helt forfra med et nyt alfabet
hvor alle bogstaver havde noget at sige

Så måtte B lære at holde A
det var svært, men som de sagde
mellem linierne er vi alle lige store

Man skrev op og talte ned
de små bogstaver fik klar besked
vi må spare på sproget, væk med det vi ikke forstår

 



Lanternen

Åh, jeg ville gerne
tænde din lanterne
- elske dig

Men jeg er ingen stjerne
og alle ville gerne
- elske dig

Tænker på dig
drømmer om dig
venter på dig
indtil alting
er forbi

 

 



Blod, Sved Og Tårer

Jeg har set mange gode films
og læst bøger jeg ik´ forstod
jeg har skrevet om kærligheden
uden at nogen har savnet noget

Jeg har oplevet lidt af hvert
mest på afstand og ovenfra
jeg vil tæt på og nærmere nu og her
jeg vil elskes og holdes af

Jeg vil ha blod sved tårer og glæden tilbage igen
blod sved tårer og livet tilbage igen
blod sved tårer og håbet tilbage igen

Og her står jeg med hatten fuld
af de smukkeste dyre ord
kun et område nummer fra dig og kun
et skuldertræk fra hvor du bor

På vagt bag en smækket dør
der kun kan sprænges op indefra
forlanger jeg alt og intet
jeg vil åbnes og holdes af

Jeg vil ha blod sved tårer og glæden tilbage igen
blod sved tårer og livet tilbage igen
blod sved tårer og håbet tilbage igen

 



Hovedbanegården

Vis mig den hovedbanegård hvor jeg ikke
forgæves har afbrudt forbindelsen med verden
omkring mig bare for at høre din stemme
som et klik i det fjerne

Vis mig det værtshus hvor jeg ikke har stået
nat efter nat og hældt vand ud af ørerne
bare for at glemme at huske hvorfor
jeg var gået fra dig

Jeg ved, jeg tror jeg måske elsker dig
og hader dig vildt
jeg tror, jeg ved jeg måske hader dig
og elsker dig højt

Vis mig den moderne mand som ikke med glæde
ville bytte sin habit for en lille smule spænding
lidt had og kærlighed i sin fritid
et par timer - efter søndagens sport

Personligt ved jeg ikke rigtig, når jeg baglæns
tar turen ned af trappen efter endnu en nat
for næste morgen at vågne op i dine arme
ansigt til ansigt med den store kærlighed

Jeg ved, jeg tror jeg måske elsker dig
og hader dig vildt
jeg tror, jeg ved jeg måske hader dig
og elsker dig højt

 



Be Babalula

Vi elsker disse kolde københavnske nætter
så højt som vi elsker os selv
se hvor venlige alle smiler
se hvor følsomt vi sammen slår tiden ihjel

Og nogen brækker sig af glæde over livet
i det nærmeste havnebassin
mens andre morer sig lidt mere diskret
snakker verdensfjernt om det rene ingenting

Ind til byen, hjem igen og tra la la la
op til baren, ned igen og hva vil du ha?
hen til dig og væk igen og tra la la la
begejstringen vil ingen ende ta

Be bab a lu la (she´s my baby?)
op og ned af strøget og hva var det, du sagde?
Det er fuld fart frem uden at se sig tilbage
det er bevægelse på stedet det er be bab a lu la
Det er spil for galleriet, det er utrolig godt gået
det er film for millioner og hva vil du ha!

Ind til byen, hjem igen og tra la la la
op til baren, ned igen og hva vil du ha?
hen til dig og væk igen og tra la la la
begejstringen vil ingen ende ta

Og der står du og ser dig selv i øjnene
drømmer om den helt store kærlighed
mens andre veloplagte og med stor rutine
keder sig, og gaber kæben af led

Be bab a lu la (she´s my baby?)
op og ned af strøget og hva var det, du sagde?
Det er fuld fart frem uden at se sig tilbage
det er bevægelse på stedet det er be bab a lu la
Det er spil for galleriet, det er utrolig godt gået
det er film for millioner og hva vil du ha!
Det er billed uden lyd, det er lyd uden ord
det er ord uden mening, det er be bab a lu la

 



Vil Du Danse Med Mig
(mænd er mænd)

Mænd er mænd og mænd er meget mere mænd og værre
end man helt almindeligvis går rundt og forestiller sig og tror
det er ikke sex vi siger, men det er sex vi tænker på
når vi sover når vi vågner, når vi kommer, når vi går
Vi spørger: Vil du danse med mig
og jeg vil elske dig for altid

Så har vi først balladen, når en pige tænker:
åh, hvor er han sød og sjov og fræk og smart og sådan en dejlig stemme
så går der et par år og han er ikke til at kende
han er pludselig træt og tavs og næsten aldrig hjemme
han sagde: Vil du danse med mig
og jeg vil elske dig for altid

Foran TV, bag avisen ligger vi så mænd og tænker mest på sex
og venter på at noget spændende skal ske
og drømmer ofte om det liv vi gerne ville gide turde leve
hvis det var, at det var det
Vi sagde: Vil du danse med mig
og jeg vil elske dig for altid

 



Natradio

Natradio er virkelig godt
strygermusik i stereo fantastisk flot
speakerstemme, ingen hjemme, stille, tankestreg
efter to alene - radio tal til mig

Og hvor er du, så smuk som hvide lagner
og hvor er du, så smuk som hvide lagner
og hvor er du så kold som hvide lagner

Thermorude, persienne, rullet ned
tanketomme stuer, larmende stilhed
pop musik i venstre øre, noget nyt at høre, nej
speakerstemme kom igen og tal til mig

Og hvor er du, så smuk som hvide lagner
og hvor er du, så smuk som hvide lagner
og hvor er du så kold som hvide lagner

 



Gare Du Nord

Jeg gider ikke flyve omkring
i det her orgel de kalder Paris
Gare du Nord et sacre Cæur
jeg keder mig som aldrig før

Place Pigalle og Moulin Rouge
Europas elsker, Irma la Douce
kiss me here, and love me there
tout le meme, everywhere

Jeg vender mig i store franske senge
trækker vejret heftigt gennem gaulioses
og længes hjem

Jeg gider ikke sejle omkring
i den her natklub de kalder Paris
tunge bryster - lette ben
op af Seinen, ned igen

Billig rødvin, Saint Michel
au revoir, goodbye, farvel
sur le cave sont le fleurs
jeg savner dig som aldrig før

Jeg vender mig i lumre togkupeer
trækker vejret let igennem Frankrig
og jeg længes hjem

Jeg vender mig i skumle togkupeer
trækker vejret let igennem Belgien
og jeg længes hjem

Jeg vender mig i sure sovevogne
trækker vejret tungt igennem Hamburg
og jeg køre hjem

Jeg vænner mig til turen
trækker vejret heftigt gennem Danmark
åh, Paris jeg savner dig igen

 



Taxi

Stands, taxi, please sæt mig af her ved tanken
vi bor lige om hjørnet, til højre ved banken
vi drømmer og vi lever

Vi har ingen penge og vi har intet job
vi har slet ikke noget og overhovedet ikke nok
men vi drømmer og vi lever

Vi har ikke en chance højst lidt kærlighed
så det plasker ned og drukner hver en tvivl
skyller sorger over bord

Vi har kun det skæg, som vi selv sidder på
sagde de henne på socialen og kunne udmærket godt forstå
at vi drømmer, at vi lever

Så stands, taxi, please før jeg dør af grin ved tanken
smid mig af bag i køen, kør mig helt hen til skranken
vi bukker og vi takker

Vi har ikke en chance, højst lidt kærlighed
så det plasker ned og drukner hver en tvivl
skyller sorger overbord

 

 

 



Popmusikrens Vise (dubmusikerens clubmix)
Som ung musikant blev jeg af mor
spændt fast til et blankpoleret skolebord
jeg skrev min stil og regnede den ud
holdt altid min kæft og sagde ingen imod
fordi jeg lærte at krybe før jeg kunne gå
så endte jeg med pop, succes og stjerner på

Så blev jeg med et minimum af flid
student på mindre end den halve tid
mit smil var bredt og karakteren svag
mine lektier skrev jeg af helt uden ubehag
fordi min høflighed ik´var til at misforstå
så endte jeg med pop, succes og stjerner på

Mod strømmen stred de andre sig
jeg kiggede pænt den anden vej
jeg skrev musik og spillede smart
og blev fandens populær i en helvedes fart
fordi jeg vidste præcis hvor langt jeg kunne gå
så endte jeg med pop, succes og stjerner på

Politisk set var jeg ligeglad
min fremtid ku' jeg læse i et ugeblad
jeg holdt mig uden for enhver diskussion
og blev aldrig rigtig uenig med nogen
fordi jeg altid bar meningerne udenpå
så endte jeg med pop, succes og stjerner på

Til alle jer der gerne vil nå op
på popularitetens allerhøjeste top
syng med og hold jer i en enhver forstand
fra tvivlens smukke urolige vand
stå aldrig tilbage - lad de andre stå
du får stribevis af pop, succes og stjerner på

 



Indspillet & mixet i PUK Recording Studio & Werner Studio. Produceret & mixet at Michael Bruun / "Vil du danse med mig" (nå-nå mix) remixet at Michael Bruun & Jan Degner / "Popmusikerens vise" produceret at Jan Degner i Sweet Silence Studios.

TV-2:
HANS ERIK LERCHENFELD (GUlTARER)
GEORG OLESEN (BAS)
SVEN GAUL (TROMMER, RYTMEBOX)
STEFFEN BRANDT (KEYBOARDS, VOCAL)

INDSPILLET SOMMEREN 84 I PUK OG WERNERS STUDIE.
PRODUCER: MICHAEL BRUUN
TEKNIK: TOMMY HANSEN, JOHN OUIST (PUK STUDIO). MADS NELSSON, ANDERS VALBRO (WERNERS)
KONSULENTBISTAND ( FAIRLIGHT SYNCLAVER. SYSTEM 100): JESPER RANUM
COVERDESIGN: JO DAM KÆRGARD
COVERFOTO: OLE CHRISTIANSEN
S/H- FOTO: MOGENS LAIER
LIVE-LYS/LYD: ANDERS FRANDSEN, HENRIK HAMBRO JOHANNES STÆRK & JES BUSK
BOOKING: ÅRHUS MUSIKKONTOR 86 12 77 22
CD LAYOUT: JANNE EILSKOV

"DET ER SOM DER AF OG TIL MANGLER MORSOMME, SURREALISTISKE OG LETSINDIGE FACETTER I DANSK TÆNKEMÅDE. HAVDE VI DET, VILLE LIVET FAKTISK BLIVE IKKE SÅ LIDT MORSOMMERE..." PRINS HENRIK

 

TV-2 / Nutidens Unge / CDCBS 26155

 

Forside | TV-2 | Nyheder | Diskografi | Biografi | Biografen | Koncerter | Fanklub

Copyright © TV-2 & Stjernekasterne. Oplysninger kan frit citeres - med kildeangivelse
Redaktion: Stjernekasterne. Booking: Skandinavian. Spinhouse: Dialog Design